Forelæsninger over Maskinlære
Første Del: Kraftmaskinerne

bærer en Viser. Forud for hver Aflæsning maa man forvisse sig om, at Apparatet er i Orden ved at trykke Viseren ud fra dens Ligevægtsstilling og se, om den gaar tilbage til samme Stilling, naar den slippes løs. Sker dette ikke, er Apparatet upaalideligt, idet Friktionen i Stoppebøssen er bleven for stor. Ogsaa ved en Utæthed paa Kobberbeholderen bliver selvfølgelig Apparatet ubrugeligt. Fig. 91 viser en Svømmer af den anden Slags. En Sten eller Støbejernsklods er ophængt ved en tynd og glat Metal- traad, der gaar gjennem en Stoppebøsse i Kjedlens Overflade og strammes ved en Modvægt. For ikke at klemme Pakningen fastere om Traaden end nødvendig, bruges undertiden en Støbejernskugle lagt løst ovenpaa Pakningen og trykkende der- paa med sin Vægt. Traaden gaar da op gjennem et Hul i Kuglen, som Figuren viser. Ogsaa dette Apparats Bevægelighed maa undersøges, før det aflæses. Trykmaalere. Disse kunne enten være saaledes ind- rettede, at Dampens Tryk virker paa en Kviksølvsøjle, hvis Højde ligefrem aflæses, eller at Dampen trykker paa en Fjeder, hvis Formforandring, der tjener til Maal for Trykket, angives af en Viser. Kviksølvtrykmaalere. Af disse haves forskjellige Slags. Fig. 92 og 93 vise Kviksolvstrykmaalere med aabent Rør. I Fig. 92 er Kviksølvet indesluttet i et bojet Jernror, hvis ene Gren ved D staar i Forbindelse med Kjedlens Damprum. Dampen vil da trykke Kviksølvet ned i denne Gren og bringe det til at stige i den anden; denne Stigen gjøres synlig ved et Jernlod, som svømmer paa Kviksølvet og staar i Forbindelse med en Viser Z, f. Ex. som paa Figuren ved en Snor over en Tridse. Have begge Grene samme Tværsnitsareal, bliver Vise- rens Vandring halv saa stor som den til Trykforandringen svarende Kvikselvsøjles Højde. Herefter kan Beregningen let foretages. Fig. 93 viser en anden Form. Dampen trykker paa Over- fladen af Kviksølvet i en Beholder med stort Areal og driver Kviksølvet op i Glasroret G, hvis Areal er saa lille i Forhold til Beholderens, at man kan betragte Kviksølvets Overflade i denne som constant og altsaa maale Damptrykket (Differenstrykket)