Forelæsninger over Maskinlære
Første Del: Kraftmaskinerne

ligefrem ved Højden af Kviksølvsøjlen i G. Skalaen bliver følgelig dobbelt saa lang som i forrige Tilfælde. Begge de nævnte Trykmaalere ere paalidelige, men ved høje Spændinger blive de ubekvemme paa Grund af Rørenes og Skalaernes store Længde. Man har derfor brugt andre Former, f. Ex. Fig. 94, hvor Røret er bojet til flere indbyrdes forbundne Bugter. I alle Grenene er der forneden Kviksølv, foroven Vand; ved d indledes Damp, ved a er Beret aabent mod Atmosfæren. Kviksølvet vil da under Damptrykkets Virk- ning synke et Stykke, x, i hveranden Gren og stige ligesaa meget i de øvrige. Er der 2n Grene og tages foreløbig ikke Hensyn til Van- dets Vægt, faaes Damptrykket = 2 nx. Herimod virker der imidlertid n Vandsøjler af Højde 2x, hvilket svarer til en 71 Kviksølvsøjle af Højde , altsaa hele Trykket i Kviksølv- søjle n 12.6 = 2nx.^— = 1.85na, altsaa Rørenes og Skalaens Længde meget ringere end ved de ovenfor omtalte Trykmaalere. Figuren viser en lille Hætte over Rorets frie Ende, samt en Skaal deromkring; herved tilsigtes at hindre Spild af Kvik- sølv, hvis dette, ved pludselig at underkastes Damptryk, vilde sprøjte ud af Enden paa Roret. Kviksolvtrykmaalere med lukket Glasrør kunne indrettes som Fig. 93, kun med den Forskje], at Glasroret G er lukket oventil, saa at der er indespærret en vis Luftmængde deri ovenover Kviksølvet. Damptrykket virker i Beholderen og bringer Kviksølvet til at stige i Køret og sammentrykke Luften; dennes Volumen kan selvfølgelig aldrig reduceres til 0, og der kan altsaa maales et ligesaa stort Tryk, det skal være. Lad Rørets Højde være h og sæt, at det udfyldes fuldstændig af Luften, naar denne har Atmosfærens Tryk. Naar da Kvik- sølvet stiger til Højden vil Luften være underkastet et Tryk, bestemt ved en Kviksølvsøjle af Højde