Forelæsninger over Maskinlære
Første Del: Kraftmaskinerne
Forfatter: S.C. Borch
År: 1880
Forlag: C.A. Reitzels Forlag
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 234
UDK: TB Gl. 621.0 Bor
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
114
hvor b er den Kviksølvsøjle, der maaler Atmosfærens Tryk.
Dampens Tryk skal desforuden bære Kviksølvsøjlen hx, saa at
det hele Damptryk, maalt i Kviksølvsøjle, er
7 i bh
En Ulempe ved disse Trykmaalere er, at Inddelingerne for
lige Trykdifferenser falde desto tættere paa hinanden, og Af-
læsningen bliver saaledes desto unøjagtigere, jo større Trykket
er. Desuden har Temperaturen stor Indflydelse, og endelig
blive de med Tiden upaalidelige, idet der trænger Vand-
dampe langs Væggene op i Glasroret og blande sig med den
i Røret værende Luft. De vise da falsk, skjøndt de tilsyne-
ladende ere i Orden. De bruges ikke meget.
Fjedertrykmaalere eller Metaltrykmaalere forfær-
diges væsentligst efter 2 forskjellige Principer.
I Bourdons Trykmaaler, Fig. 95, bestaar Fjedren af
et bojet Ror, r, med elliptisk Tværsnit og den store Axe vinkelret
paa Figurens Plan. Indvendig fra paavirkes det af Damptrykket.
Dette Tryk vil virke til at nærme Rørets Tværsnitsform til
Cirklen, altsaa forøge den lille Axe, hvilket atter medfører, at
Røret retter sig noget ud, og det er denne sidste Formforandring,
der bruges som Maal for Trykket.
Røret kan være fæstet i den ene Ende, medens den anden
er fri og forsynet med en Viser; det er da sædvanlig krummet
efter en Skruelinie med ringe Stigning og indeholder mere end
1 Skruegang, for at Formforandringen kan blive desto større
(Fig. 95a). Det kan ogsaa være krummet efter en Cirkelbue
paa lidt mindre end 360° og fastholdt paa Midten, medens
Endernes Bevægelser overføres ved en Vægtstangs- og Tand-
hjulsforbindelse til en Viser, som angiver Formforandringen be-
tydelig forstørret (Fig. 95ft).
Scbæffer og Budenbergs Trykmaaler har Indret-
ningen Fig. 96. Dampen virker paa en cirkelrund, bølget
Staalplade s, som derved spændes opad, og en Stang, som
udgaar fra dens Midte, bevæger en Tandbue og derved Viseren.
Om alle Fjedertrykmaalere gjælder det, at de saa vidt
mulig maa beskyttes mod Varmens Indflydelse, og navnlig maa
den varme Damp ikke gjerne komme i umiddelbar Berøring