Forelæsninger over Maskinlære
Første Del: Kraftmaskinerne

Forfatter: S.C. Borch

År: 1880

Forlag: C.A. Reitzels Forlag

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 234

UDK: TB Gl. 621.0 Bor

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 262 Forrige Næste
114 hvor b er den Kviksølvsøjle, der maaler Atmosfærens Tryk. Dampens Tryk skal desforuden bære Kviksølvsøjlen hx, saa at det hele Damptryk, maalt i Kviksølvsøjle, er 7 i bh En Ulempe ved disse Trykmaalere er, at Inddelingerne for lige Trykdifferenser falde desto tættere paa hinanden, og Af- læsningen bliver saaledes desto unøjagtigere, jo større Trykket er. Desuden har Temperaturen stor Indflydelse, og endelig blive de med Tiden upaalidelige, idet der trænger Vand- dampe langs Væggene op i Glasroret og blande sig med den i Røret værende Luft. De vise da falsk, skjøndt de tilsyne- ladende ere i Orden. De bruges ikke meget. Fjedertrykmaalere eller Metaltrykmaalere forfær- diges væsentligst efter 2 forskjellige Principer. I Bourdons Trykmaaler, Fig. 95, bestaar Fjedren af et bojet Ror, r, med elliptisk Tværsnit og den store Axe vinkelret paa Figurens Plan. Indvendig fra paavirkes det af Damptrykket. Dette Tryk vil virke til at nærme Rørets Tværsnitsform til Cirklen, altsaa forøge den lille Axe, hvilket atter medfører, at Røret retter sig noget ud, og det er denne sidste Formforandring, der bruges som Maal for Trykket. Røret kan være fæstet i den ene Ende, medens den anden er fri og forsynet med en Viser; det er da sædvanlig krummet efter en Skruelinie med ringe Stigning og indeholder mere end 1 Skruegang, for at Formforandringen kan blive desto større (Fig. 95a). Det kan ogsaa være krummet efter en Cirkelbue paa lidt mindre end 360° og fastholdt paa Midten, medens Endernes Bevægelser overføres ved en Vægtstangs- og Tand- hjulsforbindelse til en Viser, som angiver Formforandringen be- tydelig forstørret (Fig. 95ft). Scbæffer og Budenbergs Trykmaaler har Indret- ningen Fig. 96. Dampen virker paa en cirkelrund, bølget Staalplade s, som derved spændes opad, og en Stang, som udgaar fra dens Midte, bevæger en Tandbue og derved Viseren. Om alle Fjedertrykmaalere gjælder det, at de saa vidt mulig maa beskyttes mod Varmens Indflydelse, og navnlig maa den varme Damp ikke gjerne komme i umiddelbar Berøring