Forelæsninger over Maskinlære
Første Del: Kraftmaskinerne

Forfatter: S.C. Borch

År: 1880

Forlag: C.A. Reitzels Forlag

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 234

UDK: TB Gl. 621.0 Bor

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 262 Forrige Næste
153 maade bruges undertiden, nemlig et System af Stænger, dreje- lige om Led og indbyrdes forbundne paa saadan Maade, at et Punkt i Systemet kommer til at beskrive (tilnærmelsesvis) en ret Linie. Et Exempel herpaa afgiver Watts Parallelogram, som bruges i Forbindelse med Balancen. Balancen er allerede omtalt i Art. 28 som en stærk to- armet Vægtstang, der indskydes mellem Stempelstang og Plejl- stang. Dens sædvanlige Form ses af Fig. 59. Den bruges navnlig ved Condensationsmaskiner, idet Luftpumpe, Kold- vandspumpe og Fodepumpe bekvemt kunne bevæges derfra, og skal det af Maskinen udviklede Arbejde bruges til Pumpning, ophænges ogsaa selve Hovedpumpen dertil, undertiden ved Enden af Balancen i Stedet for Plejlstangen, nemlig ved Maskiner uden omdrejende Bevægelse. Balancen kan dog kun bruges til langsomt gaaende Maskiner paa Grund af dens store Masse, som ved hvert Slag skal sættes igang og atter standses, hvilket medfører en For- øgelse i Tryk og Træk, som voxer med Kvadratet paa Hastig- heden og som atter bevirker en Forøgelse i Friktionen og andre skadelige Modstande og dermed følgende Arbejdstab. Watts Parallelogram, Fig. 59 og Fig. 139, skal tjene til at lede Krydsbovedet efter en ret Linie, uagtet Enden af Ba- lancen svinger i en Cirkelbue. Fig. 139 viser, hvorledes det construeres, MF forestiller Balancens ene Halvdel, M er dens Midte, F dens yderste Tap, hvorfra en Stang d gaar ned til Krydshovedet. Hertil er føjet Stængerne Ä, i og k, der i Sammenstødspunkterne ere for- bundne med Led, og den ene Ende af k er forbundet med et fast Punkt P. Dette Parallelogram er foruden i Midtstillingen tegnet i de 2 Yderstillinger af Balancen. I hver af disse Stillinger er Parallelogrammets Form bestemt ved at Leddet mellem d og h skal ligge paa den rette Linie AB, der halverer Pilen til den Bue, som Punktet F beskriver. Leddet mellem h og i kommer derved til at indtage 3 Stillinger, der ikke ligge i en ret Linie. Tænkes nu en kontinuerlig Overgang fra den ene Balancestilling til den anden, saaledes at Krydshovedet fores paa den rette Linie AB, vil Leddet mellem h og i beskrive en Curve, hvorpaa de