Forelæsninger over Maskinlære
Første Del: Kraftmaskinerne
Forfatter: S.C. Borch
År: 1880
Forlag: C.A. Reitzels Forlag
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 234
UDK: TB Gl. 621.0 Bor
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
153
maade bruges undertiden, nemlig et System af Stænger, dreje-
lige om Led og indbyrdes forbundne paa saadan Maade, at et
Punkt i Systemet kommer til at beskrive (tilnærmelsesvis) en
ret Linie. Et Exempel herpaa afgiver Watts Parallelogram, som
bruges i Forbindelse med Balancen.
Balancen er allerede omtalt i Art. 28 som en stærk to-
armet Vægtstang, der indskydes mellem Stempelstang og Plejl-
stang. Dens sædvanlige Form ses af Fig. 59. Den bruges
navnlig ved Condensationsmaskiner, idet Luftpumpe, Kold-
vandspumpe og Fodepumpe bekvemt kunne bevæges derfra, og
skal det af Maskinen udviklede Arbejde bruges til Pumpning,
ophænges ogsaa selve Hovedpumpen dertil, undertiden ved Enden
af Balancen i Stedet for Plejlstangen, nemlig ved Maskiner uden
omdrejende Bevægelse.
Balancen kan dog kun bruges til langsomt gaaende
Maskiner paa Grund af dens store Masse, som ved hvert Slag
skal sættes igang og atter standses, hvilket medfører en For-
øgelse i Tryk og Træk, som voxer med Kvadratet paa Hastig-
heden og som atter bevirker en Forøgelse i Friktionen og andre
skadelige Modstande og dermed følgende Arbejdstab.
Watts Parallelogram, Fig. 59 og Fig. 139, skal tjene til
at lede Krydsbovedet efter en ret Linie, uagtet Enden af Ba-
lancen svinger i en Cirkelbue.
Fig. 139 viser, hvorledes det construeres, MF forestiller
Balancens ene Halvdel, M er dens Midte, F dens yderste Tap,
hvorfra en Stang d gaar ned til Krydshovedet. Hertil er føjet
Stængerne Ä, i og k, der i Sammenstødspunkterne ere for-
bundne med Led, og den ene Ende af k er forbundet med et
fast Punkt P.
Dette Parallelogram er foruden i Midtstillingen tegnet i de
2 Yderstillinger af Balancen. I hver af disse Stillinger er
Parallelogrammets Form bestemt ved at Leddet mellem d og h
skal ligge paa den rette Linie AB, der halverer Pilen til den
Bue, som Punktet F beskriver. Leddet mellem h og i kommer
derved til at indtage 3 Stillinger, der ikke ligge i en ret Linie.
Tænkes nu en kontinuerlig Overgang fra den ene Balancestilling
til den anden, saaledes at Krydshovedet fores paa den rette Linie
AB, vil Leddet mellem h og i beskrive en Curve, hvorpaa de