Forelæsninger over Maskinlære
Første Del: Kraftmaskinerne

Forfatter: S.C. Borch

År: 1880

Forlag: C.A. Reitzels Forlag

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 234

UDK: TB Gl. 621.0 Bor

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 262 Forrige Næste
154 3 omhandlede Stillinger ligge, og denne Curve vil med stor Tilnærmelse kunne betragtes som en Cirkelbue. Naar nu om- vendt dette Led tvinges til at beskrive Cirkelbuen, vil Kryds- hovedet derved tvinges til at bevæge sig saaledes, at det kun afviger meget lidt fra den rette Linie AB. Det gjælder altsaa kun om at finde Centrum for en Cirkelbue gjennem de 3 op- tegnede Stillinger af Leddet mellem h og i og bruge dette Centrum til Stangen k's faste Omdrejningspunkt. For at Af- vigelsen fra den rette Linie AB kan blive saa lille, at den ikke skader, maa Balancens Svingningsvinkel være lille, navnlig maa Balancens halve Længde være mindst 1| Gange Stempelslaget. Foruden Leddet ved Krydshovedet mellem d og h vil der ogsaa være et andet Punkt i Parallelogrammet, som tilnærmel- sesvis beskriver en ret Linie. Trækkes nemlig fra Krydshovedet en Linie til Balancens Midtpunkt, vil denne Linie ses at skære Stangen i i samme Punkt, hvorledes end Parallelogrammet er stillet, og naar Parallelogrammet bevæges, vil dette Punkt be- F M skrive en Curve ligedannet i Forholdet nied den, som Krydshovedet beskriver, altsaa ogsaa tilnærmelsesvis en ret Linie. Dette Punkt bruges derfor i Reglen til Ophængnings- punkt for Luftpumpestangen. Er Fx Midtpunktet af FM, livad der ofte bruges, bliver Luftpumpestemplets Vandring halv saa stor som Dampstemplets. Plej Is tangen er en Stang, som ved Led er forbundet med Krydsbovedet eller Balancen og med Krumtappen. Den er oftest af Smedejern, kun ved langsomt gaaende Maskiner (navnlig Balancemaskiner) af Støbejern. Krumtappen og Hovedaxlen. Krumtappen er en en- armet Vægtstang, der sidder paa Hovedaxlen. Oftest udgjør den et Stykke for sig (Fig. 140) forfærdiget af Smedejern eller Støbejern, fæstet paa Enden af den cylindriske Hovedaxel og forsynet med en Tap, Krumtappinden eller Vortetappen, hvorom Plej Istangen griber. En anden Form er Krumtapbugten (Fig. 141), som dannes ved at selve Hovedaxlens Form forandres. Hovedaxlen kan her fortsættes til begge Sider af Plejlstangens Angrebs- punkt, hvilket ikke var Tilfældet ved den løse Krumtap. Lige-