Forelæsninger over Maskinlære
Første Del: Kraftmaskinerne
Forfatter: S.C. Borch
År: 1880
Forlag: C.A. Reitzels Forlag
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 234
UDK: TB Gl. 621.0 Bor
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
154
3 omhandlede Stillinger ligge, og denne Curve vil med stor
Tilnærmelse kunne betragtes som en Cirkelbue. Naar nu om-
vendt dette Led tvinges til at beskrive Cirkelbuen, vil Kryds-
hovedet derved tvinges til at bevæge sig saaledes, at det kun
afviger meget lidt fra den rette Linie AB. Det gjælder altsaa
kun om at finde Centrum for en Cirkelbue gjennem de 3 op-
tegnede Stillinger af Leddet mellem h og i og bruge dette
Centrum til Stangen k's faste Omdrejningspunkt. For at Af-
vigelsen fra den rette Linie AB kan blive saa lille, at den ikke
skader, maa Balancens Svingningsvinkel være lille, navnlig maa
Balancens halve Længde være mindst 1| Gange Stempelslaget.
Foruden Leddet ved Krydshovedet mellem d og h vil der
ogsaa være et andet Punkt i Parallelogrammet, som tilnærmel-
sesvis beskriver en ret Linie. Trækkes nemlig fra Krydshovedet
en Linie til Balancens Midtpunkt, vil denne Linie ses at skære
Stangen i i samme Punkt, hvorledes end Parallelogrammet er
stillet, og naar Parallelogrammet bevæges, vil dette Punkt be-
F M
skrive en Curve ligedannet i Forholdet nied den, som
Krydshovedet beskriver, altsaa ogsaa tilnærmelsesvis en ret
Linie. Dette Punkt bruges derfor i Reglen til Ophængnings-
punkt for Luftpumpestangen. Er Fx Midtpunktet af FM, livad
der ofte bruges, bliver Luftpumpestemplets Vandring halv saa
stor som Dampstemplets.
Plej Is tangen er en Stang, som ved Led er forbundet
med Krydsbovedet eller Balancen og med Krumtappen. Den
er oftest af Smedejern, kun ved langsomt gaaende Maskiner
(navnlig Balancemaskiner) af Støbejern.
Krumtappen og Hovedaxlen. Krumtappen er en en-
armet Vægtstang, der sidder paa Hovedaxlen. Oftest udgjør
den et Stykke for sig (Fig. 140) forfærdiget af Smedejern eller
Støbejern, fæstet paa Enden af den cylindriske Hovedaxel og
forsynet med en Tap, Krumtappinden eller Vortetappen,
hvorom Plej Istangen griber.
En anden Form er Krumtapbugten (Fig. 141), som
dannes ved at selve Hovedaxlens Form forandres. Hovedaxlen
kan her fortsættes til begge Sider af Plejlstangens Angrebs-
punkt, hvilket ikke var Tilfældet ved den løse Krumtap. Lige-