Forelæsninger over Maskinlære
Første Del: Kraftmaskinerne

Forfatter: S.C. Borch

År: 1880

Forlag: C.A. Reitzels Forlag

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 234

UDK: TB Gl. 621.0 Bor

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 262 Forrige Næste
157 mindre Aabningen er, desto større Hastighed faar Dampen i Forbifarten, og desto større Tryk tab lides der. Ved delvis aaben Drovlklap kommer Dampen altsaa til Cylindren med for- mindsket Tryk, og der udvikles mindre Arbejde end naar Drøvl- klappen helt aabnes. Der forbruges ganske vist ogsaa ringere Dampmængde, fordi Dampen udvider sig, naar Trykket for- mindskes, men Dampbesparelsen er ikke saa stor, at den svarer til Arbejdsformindskelsen, saa at Trykformindskelsen, der sker ved Drøvlklappen, er et ligefremt Tab i Arbejde. Maskinen vilde altsaa arbejde mest økonomisk, naar Klap- pen var helt aaben, men dog bør den ikke staa ganske i denne Stilling under den normale Gang, fordi der altid maa haves nogen Reservekraft, og navnlig desto mere, jo større Uregel- mæssighed i Modstanden der kan ventes, da man ellers var udsat for, at en ringe tilfældig Forøgelse i Modstanden bragte Maskinen til at gaa istaa. Den anden Maade, hvorpaa Regulatoren kan bringes til at virke, gaar ud paa at sætte den i Forbindelse med Expansions- apparatet, f. Ex. saaledes som det omtaltes ved Corlis’s Glidere. Ogsaa med andre Dampfordelingsapparater kan det ske, saaledes f. Ex. med Meyers Glider, hvor man kan lade Gliderstangen drejes af Maskinen selv ved Regulatorens Medvirkning. Dog fordrer denne Maade en meget kraftig Regulator og desuagtet kommer Virkningen oftest for sent, hvorfor det sjeldnere bruges. Watts Centrifugalregulator, Fig. 142, har en lodret Axel, som omdrejes af Maskinen, saa at dens Hastighed voxer og aftager med dennes. Paa Axlen sidder foroven et Tvær- stykke, hvortil der ved Charnierer er befæstet Arme, som for- neden bære Støbejernskugler. Armene ere ved Stænger for- bundne med et Hylster, 77, der omslutter Axlen og frit kan glide op og ned deraf. Ved Axlens Omdrejning blive Kuglerne paavirkede af Cen- trifugalkraften; de svinge da ud, og navnlig desto mere, jo større Omdrejningshastigheden er. Herved hæves Hylstret Æ Dette Hylster har en Inddrejning, der omsluttes af en Gaffel 6r, som griber ind deri, saa at den hæves og sænkes med Hylstret, men ikke hindrer dette i at løbe rundt. Gaflen sidder paa en Vægtstang, hvorfra Bevægelsen forplantes videre til Drovlklappen