Forelæsninger over Maskinlære
Første Del: Kraftmaskinerne
Forfatter: S.C. Borch
År: 1880
Forlag: C.A. Reitzels Forlag
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 234
UDK: TB Gl. 621.0 Bor
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
157
mindre Aabningen er, desto større Hastighed faar Dampen i
Forbifarten, og desto større Tryk tab lides der. Ved delvis
aaben Drovlklap kommer Dampen altsaa til Cylindren med for-
mindsket Tryk, og der udvikles mindre Arbejde end naar Drøvl-
klappen helt aabnes. Der forbruges ganske vist ogsaa ringere
Dampmængde, fordi Dampen udvider sig, naar Trykket for-
mindskes, men Dampbesparelsen er ikke saa stor, at den svarer
til Arbejdsformindskelsen, saa at Trykformindskelsen, der sker
ved Drøvlklappen, er et ligefremt Tab i Arbejde.
Maskinen vilde altsaa arbejde mest økonomisk, naar Klap-
pen var helt aaben, men dog bør den ikke staa ganske i denne
Stilling under den normale Gang, fordi der altid maa haves
nogen Reservekraft, og navnlig desto mere, jo større Uregel-
mæssighed i Modstanden der kan ventes, da man ellers var
udsat for, at en ringe tilfældig Forøgelse i Modstanden bragte
Maskinen til at gaa istaa.
Den anden Maade, hvorpaa Regulatoren kan bringes til at
virke, gaar ud paa at sætte den i Forbindelse med Expansions-
apparatet, f. Ex. saaledes som det omtaltes ved Corlis’s Glidere.
Ogsaa med andre Dampfordelingsapparater kan det ske, saaledes
f. Ex. med Meyers Glider, hvor man kan lade Gliderstangen drejes
af Maskinen selv ved Regulatorens Medvirkning. Dog fordrer
denne Maade en meget kraftig Regulator og desuagtet kommer
Virkningen oftest for sent, hvorfor det sjeldnere bruges.
Watts Centrifugalregulator, Fig. 142, har en lodret
Axel, som omdrejes af Maskinen, saa at dens Hastighed voxer
og aftager med dennes. Paa Axlen sidder foroven et Tvær-
stykke, hvortil der ved Charnierer er befæstet Arme, som for-
neden bære Støbejernskugler. Armene ere ved Stænger for-
bundne med et Hylster, 77, der omslutter Axlen og frit kan
glide op og ned deraf.
Ved Axlens Omdrejning blive Kuglerne paavirkede af Cen-
trifugalkraften; de svinge da ud, og navnlig desto mere, jo
større Omdrejningshastigheden er. Herved hæves Hylstret Æ
Dette Hylster har en Inddrejning, der omsluttes af en Gaffel 6r,
som griber ind deri, saa at den hæves og sænkes med Hylstret,
men ikke hindrer dette i at løbe rundt. Gaflen sidder paa en
Vægtstang, hvorfra Bevægelsen forplantes videre til Drovlklappen