Forelæsninger over Maskinlære
Første Del: Kraftmaskinerne

Forfatter: S.C. Borch

År: 1880

Forlag: C.A. Reitzels Forlag

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 234

UDK: TB Gl. 621.0 Bor

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 262 Forrige Næste
Spænding, som burde benyttes saaledes, at den først tabte sig efterhaanden som Forbrændingsprodukterne expanderede og afgav Arbejde til Stemplet, tabes for største Delen ved Afkjøling, og det tilsvarende Arbejde gaar tabt. For at undgaa dette Tab maatte Stemplet gaa saa hurtig, at der ikke blev Tid til Af- kjøling før Slaget var forbi; men det kan ikke ske ved Lenoirs Maskine. Ottos atmosfæriske Gasmotor, der har staaende Cylinder, undgaar denne Fejl derved, at Stemplet med samt Stempelstangen under Explosionen er udløst fra Axlen og kan slynges op ved Explosionen af en Gasblanding derunder med saa stor Hurtighed, som denne er istand til at meddele det. Paa Grund af denne Hastighed vil Stemplet ikke strax standse, naar Overskuddet af Tryk paa dets Underside er forbi, men gaa videre, saa at der opstaar luftfortyndet Rum derunder, hvorefter den ydre Lufts Tryk paa Oversiden virker i Forening med Stemplets Egenvægt til at standse det og bringe det til at gaa ned igjen. Saasnart Nedgangen begynder, forbindes Stemplet atter med Axlen og virker drivende paa denne under hele Nedgangen paa Grund af Atmosfærens Tryk paa Oversiden, samt Egenvægten. Fig. 152 fremstiller skematisk denne Maskine. C er den lodret staaende, foroven aabne Cylinder, hvorover Axlen H ligger. 8 er Stemplet, s Stempelstangen, der er en Tandstang indgribende i Tandhjulet T, som er koblet til Axlen paa saadan Maade, at det tager Axlen med ved at drejes i Pilens Retning, men ikke naar det drejes i den modsatte. I den Tid, da Axlen ikke drives af Stemplet, er det den i Svinghjulet inde- holdte levende Kraft, der driver den. Ind- og Udladelsen af Luft og Gas sker ved en Glider for- neden paa Cylindren. Antændelsen bevirkes ved en Gasflamme, som brænder udenfor Gliderapparatet. I selve Glideren findes et Kum, som efter Gliderens Stilling kan være aabent mod Gasflammen, helt lukket eller aabent imod Cylindren. I dette Rum indledes Gas, som antændes fra Flammen, og en saadan lille Portion bræn- dende Gas i Gliderens Rum bliver ved Gliderens Bevægelse af-