Forelæsninger over Maskinlære
Første Del: Kraftmaskinerne
Forfatter: S.C. Borch
År: 1880
Forlag: C.A. Reitzels Forlag
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 234
UDK: TB Gl. 621.0 Bor
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
Spænding, som burde benyttes saaledes, at den først tabte sig
efterhaanden som Forbrændingsprodukterne expanderede og afgav
Arbejde til Stemplet, tabes for største Delen ved Afkjøling,
og det tilsvarende Arbejde gaar tabt. For at undgaa dette Tab
maatte Stemplet gaa saa hurtig, at der ikke blev Tid til Af-
kjøling før Slaget var forbi; men det kan ikke ske ved Lenoirs
Maskine.
Ottos atmosfæriske Gasmotor, der har staaende
Cylinder, undgaar denne Fejl derved, at Stemplet med samt
Stempelstangen under Explosionen er udløst fra Axlen og kan
slynges op ved Explosionen af en Gasblanding derunder med
saa stor Hurtighed, som denne er istand til at meddele det.
Paa Grund af denne Hastighed vil Stemplet ikke strax standse,
naar Overskuddet af Tryk paa dets Underside er forbi, men gaa
videre, saa at der opstaar luftfortyndet Rum derunder, hvorefter
den ydre Lufts Tryk paa Oversiden virker i Forening med
Stemplets Egenvægt til at standse det og bringe det til at gaa
ned igjen. Saasnart Nedgangen begynder, forbindes Stemplet
atter med Axlen og virker drivende paa denne under hele
Nedgangen paa Grund af Atmosfærens Tryk paa Oversiden, samt
Egenvægten.
Fig. 152 fremstiller skematisk denne Maskine. C er den
lodret staaende, foroven aabne Cylinder, hvorover Axlen H
ligger. 8 er Stemplet, s Stempelstangen, der er en Tandstang
indgribende i Tandhjulet T, som er koblet til Axlen paa saadan
Maade, at det tager Axlen med ved at drejes i Pilens Retning,
men ikke naar det drejes i den modsatte. I den Tid, da
Axlen ikke drives af Stemplet, er det den i Svinghjulet inde-
holdte levende Kraft, der driver den.
Ind- og Udladelsen af Luft og Gas sker ved en Glider for-
neden paa Cylindren.
Antændelsen bevirkes ved en Gasflamme, som brænder
udenfor Gliderapparatet. I selve Glideren findes et Kum, som
efter Gliderens Stilling kan være aabent mod Gasflammen, helt
lukket eller aabent imod Cylindren. I dette Rum indledes Gas,
som antændes fra Flammen, og en saadan lille Portion bræn-
dende Gas i Gliderens Rum bliver ved Gliderens Bevægelse af-