Forelæsninger over Maskinlære
Første Del: Kraftmaskinerne

189 disses Rande. Dette tør dog kun i ringe Grad finde Sted, da ellers Kanten bliver svækket og derfor snart ødelagt af faste Legemer som Kviste o. desk, som Vandet kan fore med sig. For s2 i (51) sættes derfor Kantens fulde Tykkelse. Ved Udløbet bliver, naar Skovletykkelsen her er s'2, Ind- ra., s'2 snævringen = -—v ° sin o og altsaa Højden ved Udløbet: O) 2 7tr2 Q n2 s 2 sin d • • (52) Ved Beregningen af ex og e2 viser det sig i Reglen, at disse Størrelser faa forskjellige Værdier, ønsker man at have ex = e2 altsaa Hjulkrandsene plane og parallele ved Radialtur- biner, cylindriske ved Axialturbiner, saa kunde det ske ved at sætte Udtrykkene for og e2 ligestore og derved danne en Relation mellem Vinklerne. Simplere er det dog at prøve sig frem. Navnlig sees, at en Forandring af co kun i ringe Grad vil faa Indflydelse paa Størrelsen af c, idet kun Faktoren — undgaaer en lille Forandring, saa at ogsaa ex derved vil blive omtrent uforandret, medens derimod e2 vil blive væsentlig for- andret. Radierne og r2 vælges efter Vandmængden og Hastigheden. Jo større de gjøres, desto mindre blive ex og e2 og omvendt. Almindelig bestemmes den indre Radius rx saaledes, at Vandmængden med en Hastighed = 3' vilde kunne passere Cylinderen med Radius 74, altsaa 3 7T rx 2 — Q eller rx = 0.326 y Q..................(53) Ved Turbiner med udvendig Tilløb bestemmes r2 efter denne Formel. Forholdet mellem Radierne gjøres som omtalt Imidlertid er det ikke nødvendig at holde sig til (53). Navn- lig kan der til samme Vandmængde Q bruges en desto mindre Radius, jo større Faldhøjden er, fordi Hastighederne, og specielt c, voxe med 7t, saa at samme Radius vil give desto mindre ex og e2 jo større Faldhøjden er.