Forelæsninger over Maskinlære
Første Del: Kraftmaskinerne
Forfatter: S.C. Borch
År: 1880
Forlag: C.A. Reitzels Forlag
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 234
UDK: TB Gl. 621.0 Bor
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
13
Den Arbejdsmængde, som Friktionen «consumerer», bliver
forvandlet til Varme. Der sker derfor en saa betydelig Op-
varmning af Skive og Bakker, at der maa sørges for Afkjøling.
Smøres der med Sæbevand, kan dette tillige tjene som Afkjølings-
middel naar det tilledes i tilstrækkelig Mængde.
Smøres med Olje, maa i Reglen afkjøles med Vand ud-
vendig fra, men i saa Tilfælde maa det passes, at der ikke kan
trænge Vand ind mellem de glidende Flader. Sker dette, vil
Friktionen forandre sig, og Folgen bliver, at Vægstangen med
Voldsomhed gjør Udslag.
Skivens Radius indgaar, som omtalt, ikke i Formlerne,
dog er det af væsentlig Betydning, at den ikke er for lille, thi om
man end ved at spænde Boltene tilstrækkelig fast kunde frem-
bringe Friktion nok, saa vilde der dog indtræde den Ulempe,
at hele Varmemængden da udvikledes paa den lille Omkreds,
hvor derfor Temperaturen hurtigt vilde stige, medens Afkjø-
lingen vilde være vanskelig, hvilket vilde medføre en uregel-
mæssig Friktion med stærke Svingninger af Vægtstangen.
Da Varmeudviklingen pr. Tidsenhed voxer med Heste-
kraften , maa man selvfølgelig ogsaa lade Skivens Diameter
voxe derefter. Antallet af Omdrejninger vil, naar Hestekraften
er given, ikke have nogen Indflydelse paa Varmeudviklingen;
dog vil man kunne nøies med en mindre Skive, naar Antallet af
Omdrejninger er stort, thi Boltene skulle da ikke spændes saa
stærkt, og det er lettere at skaffe constant Friktion tilveje.
Poncelet tilraader at gjøre Skivens Diameter D:
ved 6 å 8 Hestes Kraft |15 å 20 Hestes Kraft i 40 å 60 Hestes Kraft
med 20 å 30 Omdr. 15 å 30 Omdr. 15 å 30 Omdr.
D > æ.5 D > 1 å 1(3. D > 2 å 2(5.
Ofte tillader Pladsen ikke at lægge Vægtstangen ud til
den Side, hvortil den efter Bevægelsens Retning skulde lægges.
Den kan da lægges i modsat Retning og Vægten P bringes til
at virke over en Tridse.
Paa lignende Maade kan Maalingen ske ved Axler med
lodret Stilling, eller ogsaa kan en Vinkelvægtstang indskydes.
Istedetfor Vægtlodder kan en god Fjedervægt bruges. I
alle Tilfælde bør man, forat sikkre sig mod Ulykker hid-
rorende fra voldsomme Udslag af Vægtstangen, indskrænke