Forelæsninger over Maskinlære
Første Del: Kraftmaskinerne

14 dens Bevægelighed, f. Ex. ved en Buk under den, en Bom eller en Strop over den, dog saaledes, at den i sin horizontale Stilling ikke rører disse Sikkringsmidler, men har et passende Spillerum til begge Sider. Undertiden indrettes Apparatet saaledes, at den nederste Træbakke udelades og erstattes af et fladt Metalbaand, som omslutter Skivens nederste Del, og hvis runde, skrueskaarne Ender gaa op igjennem Bakken og Vægtstangen istedetfor Bol- tene i Fig. 8. Hvis Axlen A bærer en Remskive, vil det ofte være be- kvemt at bruge denne som Bræmseskive B. Bakkerne til- dannes da derefter, og Apparatet haves saaledes tilvejebragt paa en simpel og billig Maade. Vil man imidlertid have et Apparat, som kan passe paa flere Axler af forskjellig Tykkelse, maa Skiven have et saa stort Nav, at den kan omslutte den tykkeste Axel, hvortil den er bestemt, og ved Stilleskruer maa den kunne fastskrues og centreres paa Axlen. Den maa endvidere være sammenskruet af 2 Halvdele, saa at den kan samles om Axlen. Fig. 9 er et af Egen construeret Dynamometer, hvor Skiven er reduceret til en Støbejerns-Ring, samlet af 2 Halv- dele og forsynet med 3 Par Stilleskruer. Den omgives af en Træbakke, foret med Metal, og et Metalbaand. En op- staaende Rand paa hver Side af Skiven hindrer Baandet og Bakken i at glide af. Figuren viser dels et Snit gjennem Skiven med Baand, Bakke og et Stykke af Vægtstangen, og dels Skiven selv, set fra Siden. Et Bræmsedynamometer, væsentligt forskjelligt fra Pronys, er i Hovedtrækkene følgende: Paa Axlen sidder en Skive, hvorover gaar et bøjeligt Baand eller en Baandkjæde. 1 den ene Ende af Baandet er anbragt en Vægtskaal, den anden Ende er befæstet til et Fjederdynamometer, som angiver det Træk, der udeves deri. Man belaster nu Vægtskaalen og forøger derved Friktionen paa Skivens Omkreds, indtil Ma- skineriets Hastighed er den sædvanlige. I Baandets ene Part haves da et Træk p = den deri ophængte Vægt; Trækket P i