Forelæsninger over Maskinlære
Første Del: Kraftmaskinerne

Forfatter: S.C. Borch

År: 1880

Forlag: C.A. Reitzels Forlag

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 234

UDK: TB Gl. 621.0 Bor

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 262 Forrige Næste
21 smaa Lederuller. Paa denne Flade stilles Hesten og spændes for en faststaaende Bom, hvori den trækker. Den kommer derved til at arbejde paa samme Maade, som om den gik paa et fast Underlag og trak Bommen med sig, medens i Virkelig- heden Bommen staar stille og Underlaget skydes tilbage, hvorved Valserne omdrejes. Da Trykket udøves under retliniet Bevægelse, kan der faaes et ret betydeligt Dagsarbejde, men Mekanismen er dels udsat for hyppige Beskadigelser, og dels er det vanskeligt at faa Underlaget til at bevæge sig saa jevnt, at Hesten træder lige saa sikkert derpaa, som paa fast Grund. Maskiner til at optage Vandlobs Arbejde. 11. Det Arbejde, som Vandløb kan bringes til at afgive ved at lade Vandet synke ned gjennem en vis Højde, Fald- højden, under Indvirkning af dets Vægt, beror dels paa Vandmængden, dels paa Faldhøjden. Er Vandmængden, som passerer forbi hver Secund, Q Cubikfod, Faldhøjden H Fod, og Vægten af en Cubikfod Vand vil det hvert Secund ud- viklede Arbejde være Dette er altsaa den absolute Arbejdsmængde (se Pag. 16), hvoraf kun en Brøkdel kan ventes gjort nyttig af Kraftmaskinen. Vandmængdens Størrelse kan bestemmes paa flereMaa- der. Saaledes kan Vandføringen direkte maales, men da den forandrer sig efter Aarstiden, ere flere Maalinger nødvendige; navnlig er det vigtigt at faa den største Vandmængde (ved Foraarstøbrud) og den mindste Vandmængde bestemt. I Tilfælde, hvor der bestemt kan udfindes Størrelsen af det Opland, der giver Vand til Vandløbet, kan Nedslaget paa dette lægges til Grund for Beregningen. Faldhøjden forefindes kun sjeldnere samlet paa et enkelt Sted, men som oftest fordelt paa en længere Strækning. Ofte kan den samles ved at bygge en Dæmning tværs over Vand- løbet. Vandet, som standses af Dæmningen, vil da stige, saa at der fremkommer Hejdeforskjel mellem Vandspejlet umiddelbart før og efter Dæmningen. Hvor højt man paa denne Maade tor