Forelæsninger over Maskinlære
Første Del: Kraftmaskinerne

24 a) Simple Underfaldshjul (Fig. 17), hvorpaa Vandet virker ved at støde mod de plane Skovler, som det træffer med saa stor en Hastighed, som kan faaes ved det foreliggende Fald. Lignende Hjul kunne ogsaa direkte paavirkes af Vandet i Vand- lob, hvori der gaar en kraftig Strøm. De kaldes da Strømhjul. b) Poncelets Hjul (Fig. 18) har krumme Skovler, mod hvilke Vandet bevæger sig med saa stor Hastighed, som kan tilvejebringes ved Faldet, men der tilsigtes intet Stød, hvorimod Vandet lidt efter lidt bringes til at afvige fra sin oprindelige Bane, saa at det først stiger op ad Skovlerne og derefter synker ned igjen, medens det udøver Tryk imod dem og derved afgiver sin levende Kraft. Denne Virkning er hovedsagelig den samme som den, der foregaar ved Turbinerne; dog regnes * Poncelets Hjul almindeligt til de vertikale Vandhjul. For at beregne Vandets Virkning paa et vertikalt Vandhjul (afset fra Poncelets) maa der saavel tages Hensyn til Vandets Stød som til dets Tryk. Ifølge Læren om Stødet vil en lille Masse wi, der støder med Hastighed c mod en meget stor Masse, der undviger med Hastighed v < c, meddele denne en Arbejdsmængde = mv(c — v), forudsat at v og c have samme Retning, og Legemerne efter Stødet følges ad (uelastisk Stød). Efter denne Lov bestemmes Arbejdet, som en lille Vand- partikkel m overfører til Hjulet. Vandets Hastighed c har imidlertid ikke samme Retning som Hjulets Periferiliastighed v, men danner en vis Vinkel a dermed; c opløses derfor i c sin «, der har Retning imod Hjulets Axe og intet Arbejde meddeler til Hjulet, og c cos a efter Hjultangenten. Denne sidste indsættes istedetfor c i Formlen. Hjulet vil altsaa fra Vand' partiklen modtage Arbejdet mv (c cos a — v) og pr. Secund faaes Zm . v (c cos a — v), hvor er Massen af det pr. Secund indstrømmende Vand, altsaa v rQ — -— 9