Forelæsninger over Maskinlære
Første Del: Kraftmaskinerne

23 2) Turbiner. Vandet ledes her til Hjulet under Trykket af den til Faldet svarende Vandsøjle, og tvinges til at bevæge sig i en krum Bane gjennem Hjulet. Dét udover da et Tryk imod dette, dels ved det hydrauliske Tryk, som Vandet i Hjulet er underkastet, dels ved det Normaltryk, som Vandstrommen paa Grund af sin Masse og sin Hastighed udøver under den krumliniede Bevægelse. Disse Vandhjul gives som oftest, dog ikke altid, en hori- zontal Stilling. De kaldes derfor ogsaa horizontale Vandhjul. 3) Vandsøjlemaskiner. I disse virker Vandet kun ved det Tryk, som det er underkastet. Virkningen overføres i Reglen til et Stempel, som bevæger sig i en Cylinder. Vertikale Vandhjul. 12) Disse Hjul kunne inddeles i Klasser efter Beliggen- heden af det Punkt, paa hvilket Vandet ledes ind, thi deraf vil Vandets Virkemaade og Hjulets Konstruktion væsentlig afhænge. 1) Overfaldshjul (Fig. 12). Tilløbsrenden føres oven- over Hjulet, og Vandet udgydes lidt forbi dettes højeste Punkt i de kasseformige Skovler, i hvilke det virker ved sin Vægt paa den Side af Hjulet, som vender bort fra Tilløbsrenden. 2) Si de hjul modtage Vandet paa den Side, der vender imod Tilløbsrenden. Vandets Indfaldspunkt paa Hjulet kan have forskj ellig Beliggenhed. a) Ligger det højere end Axen, kaldes Hjulet Ryghjul (Fig. 13). Vandet ledes mellem et System af Ledevægge, Cu- lisser, der bestemme Straalens Retning, ind paa Skovlerne, som have en lignende Form, som Overfaldsbjulets. b) Ligger Indfaldspunktet lavere end Axen, eller i Højde med denne, kaldes Hjulet Brysthjul. Skovlerne ere flade, enten ganske plane eller svagt bøjede. Efter Indløbets Be- skaffenhed haves Brysthjul med Culisseindløb (Fig. 14), med Overfaldsindløb (Fig. 15) og med Underfaldsindløb (Fig. 16). 3) Underfaldshjul modtage Vandet i Nærheden af det nederste Punkt. Der skjælnes mellem: