Forelæsninger over Maskinlære
Første Del: Kraftmaskinerne

50 Hvis nogle Arme ikke gaa helt ind til Axlen, som i Fig. 15, regnes de ikke med, og ere Armene skaarne igjennem til den halve Tykkelse, hvor de krydse hinanden, tages a som | x Armenes Antal. Støbejernsarme kunne gives et Tværsnit som Fig. 27. Rib- ben, hvis Punkter alle ligge nær den neutrale Axe, giver Stiv- hed mod Sidebevægelser, men virker ikke væsentlig til Arbej- dets Overføring. Tværsnittet regnes da som rektangulært med Brede 6, Højde h. Der faaes med en Paavirkning af 4000'S paa Kvadrattommen: av 6 eller Nv bh* = 8.64 — av og naar her sættes b — • h = 1/ _______________. (20) 1 av Arme, dannede af Smedejerns Stænger, kunne beregnes efter Vægten af Hjulet og det Vand, som det indeholder. 1 en vilkaarlig Stilling af Hjulet vil den Arm, som er nærmest ved den lodrette Stilling nedad, strækkes stærkest, og de øvrige desto mindre, jo mere skraat de staa. Ligeledes kan den opad- vendende Arm tænkes at sammentrykkes, men ere Armene strammede tilstrækkeligt, undgaaes denne Virkning, mod hvilken Armene kun frembyde ringe Modstand. For Sikkerheds Skyld beregnes Armene som om kun 1 Arm i h ve r Hj u 1 kr an d s var i Virksomhed ad Gangen. Med 10000 paa Kvadrattommen bliver altsaa Tværsnittet /: “ 1ÖÖÖ0.........................(21) hvor V er den Del af Vægten af Hjulet med det deri inde- holdte Vand, som falder paa den Hjulkrands, hvis Arme be- regnes. Saadanne tynde Smedejernsarme kunne ikke yde tilstræk- kelig Modstand mod Sidesvingninger af Hjulet; dette maa derfor afstives, idet skraa Stænger føres fra den ene Hjulring til den andens Nav og omvendt.