Forelæsninger over Maskinlære
Første Del: Kraftmaskinerne

Forfatter: S.C. Borch

År: 1880

Forlag: C.A. Reitzels Forlag

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 234

UDK: TB Gl. 621.0 Bor

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 262 Forrige Næste
51 Endvidere bør i Reglen haves saakaldte Omkredsstænger o (Fig. 26), som skulle hindre en Drejning af den ene Hjulring i Forhold til den anden, hvorved Skovlerne vilde komme til at sidde skjævt. Der er nemlig i Reglen kun Tandkrands paa den ene Hjulring, paa denne virker altsaa Modstanden, medens den anden Ring vil stræbe at løbe forud; fra denne gaa da Omkredsstængerne skraat tilbage over til den første Hjulring. Disse Stænger blive strakte, medens Skovlerne blive sammen- trykte. Dette Princip (Rundjerns Anne og Tandkrands paa den ene Hjulring) kaldes Suspensionsprincipet. Alle Stængerne (Anne, Omkredsstænger o. s. v.) maa kunne strammes ved Skrue- eller Kileforbindelse, for saavidt mulig at tages ligeligt i Beslag. Armenes Forbindelse med Navet paa Axlen kan ske som Fig. 28 viser. Axlen kan forfærdiges af Træ, Støbejern eller Smedejern. Træaxler gjores i Reglen af kvadratisk Tværsnit og med saa stor Diameter, som kan tilvejeskaffes. Træarme kunne da fæstes dertil som Fig. 15 viser. Armene i samme System ligge alle i samme Plan; der er skaaret ud i dem, hvor de krydse hinanden, saa at der derved dannes et firkantet Nav, noget større end Axlen, og i Mellemrummet inddrives Kiler. Armenes Antal bliver derved 8, eller, naar dette Antal ikke er tilstrækkeligt, 12 eller 16, idet der indskydes andre Arme mellem de første 8. løvrigt kunne Armene ogsaa sættes i støbte Nav paa Axlen, som da helst gjøres ottekantet eller rund. Enderne af Axlen skulle modtage Tapperne, hvorpaa Hjulet hviler; Tapperne have derfor en Forlængelse, som gaar ind i et Hul, udarbejdet i Axlen. Smedejernstapper kunne gives Formen Fig. 29, Krykketappen; t er den egentlige Tap, ab c def For- længelsen, der gaar ind i Axlen. I denne er der dannet Hullet abcg, hvori Tappen kan indlægges fra Siden og centreres, hvorpaa det tilpassede Træstykke g fed indsættes, og endelig drives Jernringe om Axlen, der paa dette Stykke er kegledannet. Støbejernstapper formes som Bladtapper, Fig. 30. Ogsaa her holdes Træet fast oin Tappen ved paadrevne Ringe. 4*