Forelæsninger over Maskinlære
Første Del: Kraftmaskinerne
Forfatter: S.C. Borch
År: 1880
Forlag: C.A. Reitzels Forlag
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 234
UDK: TB Gl. 621.0 Bor
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
51
Endvidere bør i Reglen haves saakaldte Omkredsstænger
o (Fig. 26), som skulle hindre en Drejning af den ene Hjulring
i Forhold til den anden, hvorved Skovlerne vilde komme til at
sidde skjævt. Der er nemlig i Reglen kun Tandkrands paa
den ene Hjulring, paa denne virker altsaa Modstanden, medens
den anden Ring vil stræbe at løbe forud; fra denne gaa da
Omkredsstængerne skraat tilbage over til den første Hjulring.
Disse Stænger blive strakte, medens Skovlerne blive sammen-
trykte.
Dette Princip (Rundjerns Anne og Tandkrands paa den ene
Hjulring) kaldes Suspensionsprincipet.
Alle Stængerne (Anne, Omkredsstænger o. s. v.) maa kunne
strammes ved Skrue- eller Kileforbindelse, for saavidt mulig at
tages ligeligt i Beslag.
Armenes Forbindelse med Navet paa Axlen kan ske som
Fig. 28 viser.
Axlen kan forfærdiges af Træ, Støbejern eller Smedejern.
Træaxler gjores i Reglen af kvadratisk Tværsnit og med
saa stor Diameter, som kan tilvejeskaffes. Træarme kunne da
fæstes dertil som Fig. 15 viser. Armene i samme System ligge
alle i samme Plan; der er skaaret ud i dem, hvor de krydse
hinanden, saa at der derved dannes et firkantet Nav, noget
større end Axlen, og i Mellemrummet inddrives Kiler.
Armenes Antal bliver derved 8, eller, naar dette Antal
ikke er tilstrækkeligt, 12 eller 16, idet der indskydes andre
Arme mellem de første 8.
løvrigt kunne Armene ogsaa sættes i støbte Nav paa Axlen,
som da helst gjøres ottekantet eller rund.
Enderne af Axlen skulle modtage Tapperne, hvorpaa Hjulet
hviler; Tapperne have derfor en Forlængelse, som gaar ind i et
Hul, udarbejdet i Axlen. Smedejernstapper kunne gives Formen
Fig. 29, Krykketappen; t er den egentlige Tap, ab c def For-
længelsen, der gaar ind i Axlen. I denne er der dannet Hullet
abcg, hvori Tappen kan indlægges fra Siden og centreres,
hvorpaa det tilpassede Træstykke g fed indsættes, og endelig
drives Jernringe om Axlen, der paa dette Stykke er kegledannet.
Støbejernstapper formes som Bladtapper, Fig. 30. Ogsaa
her holdes Træet fast oin Tappen ved paadrevne Ringe.
4*