Det Menneskelige Legeme

84 Fjerde Del. Nervesystemet og Sanseorganerne. Labyrinten. Hammeren, der frembyder flere tynde Udløbere eller Forlængelser, af hvilke den længste er voxet fast til Tromme- hinden, ligger længst fremme og yderst af disse tre Knogler. Ambolten er forbunden med Hammeren ved et Led og frembyder ligeledes to tynde Forlængelser, af hvilke den ene hænger sammen med Stigbøjlen, en lille Knogle, der har Form som en lille bitte Stigbøjle, og hvis Basis er føjet ind (men dog tillader en vis Bevægelighed) i en oval Aabning (Vinduet) i Trommehulens indre Væg. Disse tre Knogler danne et Løftesystem (en Slags Hævert); saasnart Trommehinden bevæges af Lydbølgerne, sættes ogsaa de tre Knogler i Bevægelse, og Stigbøjlens Plade drages lidt ud eller trykkes lidt ind i hin Aabning. Fra den nylig nævnte Aabning, det ovale Vindue, naa’r man ind i den saakaldte Forgaard, en meget lille, ligeledes af Benvægge omsluttet, i det Indre af Fjælddelen beliggende Hule, omtrent 3 Millimeter i Gjennemsnit, den er opfyldt med Vædske, den saakaldte Ørevædske. Herfra udgaar Sneglen (14), en snoet Kanal, hvis Vindinger have meget tilfælles med Sneglehusets, og i forskjellige Retninger tre hule Buegange, de halvcirkelfor- mede Kanaler (15 a, b, c og 16). I begge de sidstnævnte Organer, i Sneglen og de halv- cirkelfounede Kanaler, er Hørenerven med sine komplicerede Endeapparater udspændt. Saasnart nu en Lydbølge bevæger Trommehinden og med den Øreknoglerne, meddele Svingningerne sig gjennem det ovale Vindue til Ørevædsken og herfra til En- derne af Hørenerven i Buegangene og Sneglen. Bevægelsen for- planter sig videre til Hjærnen og naa’r her til Bevidsthed og til Bedømmelse af Høresansningen*) **). *) Denne Del, som ligger indenfor Trommehulen, kalder man Labyrinten, og den bestaar af Forgaarden, Sneglen og Buegangene. Den danner altsaa et i Fjæld- delen beliggende System af skjulte Huler og Hulgange. Paa vort Billede ere Laby- rintens enkelte Dele fremstillede som Hulrum, der ere skarpt begrænsede af glatte Vægge; men i det menneskelige Legeme maa man forestille sig dem som Gange og Kanaler, der ligge i Fjælddelens Benmasse. ' ') Ogsaa gjennem Hovedets Knogler ledes Lyden til Trommehinden; man hører f. Ex. et Uhr gaa, naar man holder det mellem Tænderne eller trykker det fast imod Panden. Trommehinden og Sneglen staa i Forbindelse med hinanden ved en med et tyndt Membran tillukket Aabning, det saakaldte runde Vindue. Saasnart Stigbøjlen ved Trommehindens Bevægelse trykkes ind i det ovale Vindue, maa Ørevædsken vige ud, og dette kan , da Labyrinten helt er omgivet af Ben- vægge > l<un ske ved, at Membranen for det runde Vindue trykkes noget udefter. Paa denne Maade fremkommer Ørevædskens Bølgebevægelse i det indre Øre. »Døvstumme« ere døvfødte Mennesker. De ere stumme, ikke fordi de have fejlagtig udviklede Taleredskaber, men fordi de ikke høre andre tale og derfor