Det Menneskelige Legeme
Forfatter: J. BLOCHWITZ, A. FIEDLER
År: 1886
Forlag: TH. LIND, THIELES BOGTRYKKERI
Sted: KJØBENHAVN
Sider: 98
UDK: 611
KORT BESKREVET
AF
Dr. med. A. FIEDLER
Overlæge, Livlæge hos H. M. Kongen af Sachsen,
OG
Dr. phil. J. BLOCHWITZ,
Overlærer ved det kgl. Lærerindeseminarium i Dresden.
PAA DANSK VED
AUGUSTA FENGER.
MED MANGE TRÆSNIT OG 4 BILAG I FARVETRYK.
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
—. ~__________& s
2 • Første Del. Benbygningen.
/
Tærningeknogler ere smaa og korte. De have en
afrundet eller tærningeagtig Form, som f. Ex. Rygradens Hvirvler,
Haand- og Fodrodens Knogler etc.
Knogiernes Ved Knoglerne skjelner man imellem:
Bestanddele. '
Benhinden,
Benmassen og
Benmarven.
Benhinden er en, den ydre Side af Knoglerne (med
Undtagelse af Ledfladerne) fast omsluttende Hinde*), der er tynd,
rødlig-hvid og særdeles rig paa Kar.
Benmassen selv har en gullig-hvid Farve og bestaar af
en Blanding af forskjellige Stoffer, blandt hvilke man fortrinsvis
maa nævne:
1. Benjorden**), en fast, kalkagtig Masse, som giver
Knoglerne Haardhed og Fasthed ***). Lægger man Knoglerne nogle
Dage i Saltsyre, saa opløses de kalkagtige Bestanddele, medens
de bruskede Dele blive tilbage; Knoglen beholder sin Form, men
er bleven blød og elastisk og lader sig med Lethed bøje.
2. Benbrusken, en blød Masse, som forbinder de jordagtige
Bestanddele med hverandre. Ved stærk Ophedning (Gløden) af <
Knoglerne uddrives den og forbrænder, Knoglerne beholde deres
ydre Form, men ere bievne skøre og sprøde, og ved et let Tryk
falde de i Kalkbrokker og Støv. Ved Kogning i Vand faas Lim
af Benbrusken.
Fjærnes Benbrusken fra Knoglerne, vise sig i de sidste
utallige Smaahuller (Porer), som tidligere vare udfyldte med hin
Brusksubstans. Undersøger man ved Hjælp af Mikroskopet ganske
tynde Benplader, ser man, at Benmassen er gjennemskaaren af
en Mængde smaa Aabninger og Kanaler (Benlegemer eller Ben-
celler og Benkanaler) f). Disse staa i Forbindelse med Benhindens
3. Til Knoglernes Ernæring gaa fra Benhinden utallige Kar (Aarer) gjennem
Porer ind i Benmassen, forgrene sig i den og naa for en Del Benmarven.
Ved Beskadigelse afBenhinden sygner den derunder liggende Knogle ofte hen
eller bortdør (Benedder). Ved Beskadigelse af Knoglerne danner der sig fra Ben-
hinden ny Knogler. Hos sunde Mennesker ere Knoglerne og Benhinden kun lidet J
følsomme; men Betændelse i Benhinden foi’aarsager de heftigste Smerter og med- ।
fører i Regelen meget langvarige Sygdomme.
Den bestaar hovedsagelig af 50 Dele phosphorsur Kalk, 10 Dele kulsur
Kalk og 1 Del andre, mest saltagtige Bestanddele.
Det bedste Bevis paa Knoglernes store Modstandskraft imod ydre Paa-
virkning haves i de fra Forverdenens Dyr bevarede Knogler.
t) Vil man undersøge Knogler mikroskopisk, sliber man en Benplade saa
længe paa en fin Slibesten, til den bliver ganske tynd og gjennemsigtig. J