Det Menneskelige Legeme

Knoglerne i Almindelighed. 3 Blodkar; de indeholde en æggehvideagtig Vædske og bidrage til Knoglernes Ernæring*). Fig. i. Fig. i a. Benlegemer (forst. c. 150). Fig. 1 b. Længdesnit af en Knogle, de saakaldte »Haver«ske Kanaler, a Benkanaler, b Benceller. Benmarven er en fedtagtig, meget blodrig, gul eller rødlig Masse, som findes i den porøse Substans i Knoglernes Indre. Samtlige Knogler danne med deres naturlige Sammen- føjninger og Forbindelser ved Brusk, Sener og Baand en fast Bygning, som man kalder Skelet eller Benrad. Et voxent Menneskes Skelet vejer mellem 6 og 7 Kilogram (12 og 14 Pund). Brusksubstansen (Brusken)**) er af blaalighvid Farve, blødere end Knoglerne, men mere elastisk og bøjelig end disse. Vi finde Brusken som Overtræk for Ledenderne til Beskyttelse imod Tryk og Gnidning og som Grundlag for saa- danne Dele, der skulle have en bestemt Form, men dog tillige skulle være bøjelige og be- vægelige (Øremuslingen, Næse, Strubehoved Brusken. Fig. 2. Brusklegemer (forst. c. 150). *) Med Alderen tiltager Benjorden saaledes, at Knoglerne indeholde i Ungdommen.........i/2 | i den modnere Alder. . a/3 > Benjord. i Alderdommen.......7/3 I Derfor forekommer Benbrud i de senere Aar og særlig i Alderdommen hyppigere end i Barnealderen. Hos Børn ser man derimod ofte, at Knoglerne krumme sig, i Særdeleshed Benene; de bløde Bendele ere da i abnorm Mængde til Stede (engelsk Syge). Et Benbrud helbredes paa den Maade, at der fra Benhinden udskilles en Vædske, som efterhaanden størkner til Brusk (Callus) og til sidst forbenes. Brud- enderne blive derved igjen fast forenede med hinanden. Ved Forbinding af Ben- brud er det derfor meget vigtigt, at Brudenderne komme hinanden saa nær som muligt, og at Knoglerne komme i det normale Leje og den rigtige Retning. Brusken har meget tilfælles med Knoglerne, hvorfor den omtales her.