Det Menneskelige Legeme

Forfatter: J. BLOCHWITZ, A. FIEDLER

År: 1886

Forlag: TH. LIND, THIELES BOGTRYKKERI

Sted: KJØBENHAVN

Sider: 98

UDK: 611

KORT BESKREVET

AF

Dr. med. A. FIEDLER

Overlæge, Livlæge hos H. M. Kongen af Sachsen,

OG

Dr. phil. J. BLOCHWITZ,

Overlærer ved det kgl. Lærerindeseminarium i Dresden.

PAA DANSK VED

AUGUSTA FENGER.

MED MANGE TRÆSNIT OG 4 BILAG I FARVETRYK.

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 120 Forrige Næste
 4 Første Del. Benbygningen. etc.). Brusken har i Alderdommen stor Tilbøjelighed til at for- bene. Ved Kogning forvandles den til en Slags Lim. Ligesom Knoglerne er ogsaa Brusken overtrukken med en Hinde, hvorfra der tilføres den Ernæring. Man opdager ved Hjælp af Mikro- skopet i Brusken ligeledes Celler, som enten ere indlejrede i en ensartet eller i en trævlet Grundsubstans. Fig. 2. Man skjelner imellem ægte og gul Brusk*). Knogiernes Knoglernes Forbindelse finder Sted: .'Forbindelser. ved Led, f. Ex. hos Rørknoglerne**), ved Sømme o: takkede Rande, der gribe ind i hver- andre, f. Ex. ved Hovedskallens Knogler IV. 2. 41, ved Brusk, f. Ex. ved Ribbenenes Forbindelse med Brystbenet etc. Ved den første Slags Forbindelse tilstedes der Knoglerne mer eller mindre Bevægelighed, ved de sidste slet ingen eller i alt Fald særdeles liden. Med Hensyn til Ledforbindelserne skjelner man hoved- sagelig mellem: Led. 1. Vinkelled, f. Ex. Knæ- og Albueled (Tavle L), der dannes af Knogler, som ere forbundne med hverandre saaledes, at Knoglerne kun kunne nærme eller fjærne sig fra hverandre i en lige Linje; ved at nærme sig hver- andre danne de en Vinkel, ved at strækkes en lige Linje. 2. Frie eller Ku gi el ed tillade derimod Knoglerne en fri Bevægelse; herhen høre Skulder og Ho’fteled etc. Endvidere gives der Led, ved hvilke Knoglerne kun kunne bevæge sig ubetydelig imod hverandre; man kalder dem stive Led (f. Ex. i Fod- og Haandrodsknoglerne). Over Endeledfladerne, der berøre hinanden, er Le øl- kapslen udspændt; den afsondrer paa sin Inderflade en slimet Vædske, den saakaldte Led væd ske**). Denne har den Op- * ) Hos nyfødte Børn have de fleste Knogler endnu en fuldkommen brusk- agtig Beskaffenhed. * *) Komme Ledfladerne ud af deres gjensidige Leje, .saaledes som det under- / tiden sker ved Slag, Stød etc., saa siger man, at de ere gaaede af Led (Luxation). 1 Ved Forstuvning forstaar man en ved ydre Magt fremkommen Strækning eller l Sønderrivning af Ledkapselen eller de omliggende Baand. I Regelen briste derved 2 en Del Blodkar. Blodet træder ud under Huden og ind i de bløde Dele, der om- 3 give Leddet, disse svulme op og faa et blaarødt Udseende. **) Ved Ledbetændelser afsondres Ledvædsken i særdeles rigelig Mængde, den antager ofte en tyndflydende Beskaffenhed og udspiler Ledkapslen (Led-