Det Menneskelige Legeme
Forfatter: J. BLOCHWITZ, A. FIEDLER
År: 1886
Forlag: TH. LIND, THIELES BOGTRYKKERI
Sted: KJØBENHAVN
Sider: 98
UDK: 611
KORT BESKREVET
AF
Dr. med. A. FIEDLER
Overlæge, Livlæge hos H. M. Kongen af Sachsen,
OG
Dr. phil. J. BLOCHWITZ,
Overlærer ved det kgl. Lærerindeseminarium i Dresden.
PAA DANSK VED
AUGUSTA FENGER.
MED MANGE TRÆSNIT OG 4 BILAG I FARVETRYK.
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
4 Første Del. Benbygningen.
etc.). Brusken har i Alderdommen stor Tilbøjelighed til at for-
bene. Ved Kogning forvandles den til en Slags Lim. Ligesom
Knoglerne er ogsaa Brusken overtrukken med en Hinde, hvorfra
der tilføres den Ernæring. Man opdager ved Hjælp af Mikro-
skopet i Brusken ligeledes Celler, som enten ere indlejrede i en
ensartet eller i en trævlet Grundsubstans. Fig. 2. Man skjelner
imellem ægte og gul Brusk*).
Knogiernes Knoglernes Forbindelse finder Sted:
.'Forbindelser.
ved Led, f. Ex. hos Rørknoglerne**),
ved Sømme o: takkede Rande, der gribe ind i hver-
andre, f. Ex. ved Hovedskallens Knogler IV. 2. 41,
ved Brusk, f. Ex. ved Ribbenenes Forbindelse med
Brystbenet etc.
Ved den første Slags Forbindelse tilstedes der Knoglerne
mer eller mindre Bevægelighed, ved de sidste slet ingen eller
i alt Fald særdeles liden.
Med Hensyn til Ledforbindelserne skjelner man hoved-
sagelig mellem:
Led. 1. Vinkelled, f. Ex. Knæ- og Albueled (Tavle L), der
dannes af Knogler, som ere forbundne med hverandre
saaledes, at Knoglerne kun kunne nærme eller fjærne sig
fra hverandre i en lige Linje; ved at nærme sig hver-
andre danne de en Vinkel, ved at strækkes en lige Linje.
2. Frie eller Ku gi el ed tillade derimod Knoglerne en fri
Bevægelse; herhen høre Skulder og Ho’fteled etc.
Endvidere gives der Led, ved hvilke Knoglerne kun kunne
bevæge sig ubetydelig imod hverandre; man kalder dem stive
Led (f. Ex. i Fod- og Haandrodsknoglerne).
Over Endeledfladerne, der berøre hinanden, er Le øl-
kapslen udspændt; den afsondrer paa sin Inderflade en slimet
Vædske, den saakaldte Led væd ske**). Denne har den Op-
* ) Hos nyfødte Børn have de fleste Knogler endnu en fuldkommen brusk-
agtig Beskaffenhed.
* *) Komme Ledfladerne ud af deres gjensidige Leje, .saaledes som det under-
/ tiden sker ved Slag, Stød etc., saa siger man, at de ere gaaede af Led (Luxation).
1 Ved Forstuvning forstaar man en ved ydre Magt fremkommen Strækning eller
l Sønderrivning af Ledkapselen eller de omliggende Baand. I Regelen briste derved
2 en Del Blodkar. Blodet træder ud under Huden og ind i de bløde Dele, der om-
3 give Leddet, disse svulme op og faa et blaarødt Udseende.
**) Ved Ledbetændelser afsondres Ledvædsken i særdeles rigelig Mængde,
den antager ofte en tyndflydende Beskaffenhed og udspiler Ledkapslen (Led-