Det Menneskelige Legeme

Forfatter: J. BLOCHWITZ, A. FIEDLER

År: 1886

Forlag: TH. LIND, THIELES BOGTRYKKERI

Sted: KJØBENHAVN

Sider: 98

UDK: 611

KORT BESKREVET

AF

Dr. med. A. FIEDLER

Overlæge, Livlæge hos H. M. Kongen af Sachsen,

OG

Dr. phil. J. BLOCHWITZ,

Overlærer ved det kgl. Lærerindeseminarium i Dresden.

PAA DANSK VED

AUGUSTA FENGER.

MED MANGE TRÆSNIT OG 4 BILAG I FARVETRYK.

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 120 Forrige Næste
Muskelsystemet. 23 over 300 af dem paa og i det menneskelige Legeme. Musklerne selv ere saagodtsom ufølsomme ved Beskadigelse; men de be- sidde en saakaldet Muskelfølelse, ved Hjælp af hvilken vi kunne bedømme et Legemes Tyngde og Modstandskraft (Muskelsans- ning, se Side 78). De kunne, med Undtagelse af den ligeledes tværstribede Muskelmasse i Hjærtet, bevæges efter Behag*), og bestemme, derved at de bedække Benbygningen, Legemets ydre Form og Runding, foruden at de fuldstændiggjøre de ved Knoglerne allerede dannede beskyttende Huler om de indre Organer (Bryst- og Bughulen). • , I Reglen danne de tværstribede Muskler langstrakte, kjødrøde Bundter, som ere opstaaede ved Foreningen af .tal- rige enkelte Muskeltrævler, Fig. 24. De større Muskler ere tykkere paa Midten (Muskelbugen) end i Enderne, hvor de løbe ud i kortere eller længere Sener. Imellem Musklerne, saa godt be- skyttede som muligt, ligge, indlejrede i Fedt og Bindevæv, de store Nervestammer og Blodkar. Ved Musklernes Sammentrækning hjælpes Blodstrømmen fremad i Karrene**). Ved Hjælp af disse Sener, der ere at betragte som Forlængelser af Musklerne, og som danne meget faste, hvidlige, glinsende Baand eller runde Strænge, ere Musklerne fæstede til Knoglerne, særlig til Ledenden af disse. Enkelte have to eller flere Udspringssener, man kalder dem de tve- eller flerhovedede Muskler. Haandens og Fingrenes Sener ere meget kompliceret befæstede og føjede sammen for at muliggjøre deres forskellig- artede Bevægelser. *) Af denne Grund kaldes disse ogsaa de vilkaarlige Muskler i Mod- sætning til de glatte Muskler, paa hvilke Viljen ingen Indflydelse udøver. **) Efter enhver Anstrængelse kræver Musklen en vis Hviletid. Langvarig Lvirksomhed gjør Musklen slap, bringer den til at svinde ind og fedtdegenerere. At staa eller sidde længe ad Gangen trætter meget, fordi stadig de samme Muskel- grupper anspændes. Efter Døden størkner Muskeltrævlernes Indhold, Musklerne blive haarde og faste. Man kalder denne Tilstand Dødsstivhed. Den indtræder i Løbet af de første 12 Timer efter Døden og varer i 40 Timer. Efter denne Tids Forløb be- gynder Forraadn elsen. Musklerne styrkes overordentlig ved at øves regelmæssig og méthodisk, særlig ved Gymnastik, Svømning og Exercits. Først efterhaanden lære vi at bruge vore Muskler rigtig. Barnets Bevægelser ere ubehjælpsomme. Ved et roligt og uvirksomt Liv aftage Musklerne i Kraft og Fyldighed (de atrophiere). Trækker en Muskel sig sammen — kontraherer sig —, bliver den kortere og haardere, som man kan føle paa Overarmens Forside, naar man bøjer Underarmen. Svinder Musklen ind (atrophierer), kan man, hvis Muskelnerven endnu er sund, styrke den og gjøre den kraftigere ved passende Øvelse.