Det Menneskelige Legeme

24 Anden Del. De bløde Dele, der beklæde Skelettet. Ved Musklernes Sammentrækning nærme Knoglernes Hefte- punkter sig hinanden, og der følger da en tilsvarende Bevægelse af vedkommende Lemmer eller Legemsdele mod hvérandre. F, 1 Musklernes Form er forskjellig. Langstrakte Muskler forefindes særlig langs f Rørknoglerne og opad Ryggen. Flade Muskler, som have kortere Sener og Wl i Reglen ere udbredte i en enkelt Retning, bedække 1 hovedsagelig de flade Knogler og ere tilstede i for- wl holdsvis ringere Antal. Den største flade Muskel er ra Mellemgulvet. Den adskiller Bryst- og Bughulen. Endvidere kan nævnes Lukkemuskler, saadanne, som lukke Legemets forskjellige Aabninger (Mund, Sbede Mus'kel- Øjne etc.). Ligesaa Bøje- og Strækkemuskler, som gaægdie^Sene. nærme to ved et Led forbundne Legemsdele (Over- og Underarm) mod hinanden i en Vinkel eller igjen rette dem ud. Endelig Fjærne- og Nærmemuskierne, saa- ledes kaldte, alt eftersom de fjærne eller nærme et Lem fra Le- gemets Midtlinie. Efter deres Plads skjelner man mellem Bryst-, Arm-, Kropmuskler etc. Hjærtet bestaar næsten udelukkende af Muskelsubstans. Dets Bevægelser ere uafhængige af vor Vilje, men foregaa dog særdeles hurtig og energisk. Overensstemmende hermed vise Hjærtets Muskeltrævler i Mikroskopet sig dels at være tværstri- bede, der svare til den hurtige Bevægelse, dels glatte, der svare til den uvilkaarlige Bevægelse, som Hjærtet foretager. De vigtigste af de Muskler, der ligge paa Overfladen af det menneske- lige Legeme*). a) Paa Hovedet. (II. i til 16.) Musklernes Navn. Plads. Virkning. Pandemuskel. (II- !•) N akkemuskel. (II- 3-) Den breder sig fladt ud paa begge Sider af Panden. Som Modstykke til den for- rige ligger den paa begge Sider af Nakkebenet. | Den første trækker Hoved- huden fremefter og rynker Panden, den sidste trækker Hovedhuden til- bage. *) Som vi allerede have nævnt, er Muskelantallet, overensstemmende med Legemets komplicerede Bevægelser, meget betydeligt. Det vilde føre os for vidt,