Det Menneskelige Legeme
Forfatter: J. BLOCHWITZ, A. FIEDLER
År: 1886
Forlag: TH. LIND, THIELES BOGTRYKKERI
Sted: KJØBENHAVN
Sider: 98
UDK: 611
KORT BESKREVET
AF
Dr. med. A. FIEDLER
Overlæge, Livlæge hos H. M. Kongen af Sachsen,
OG
Dr. phil. J. BLOCHWITZ,
Overlærer ved det kgl. Lærerindeseminarium i Dresden.
PAA DANSK VED
AUGUSTA FENGER.
MED MANGE TRÆSNIT OG 4 BILAG I FARVETRYK.
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
28
Anden Del. De bløde Dele, der beklæde Skelettet.
Musklernes Navn. Plads. Virkning.
Skrædder muskel. Den er Legemets længste Den hjælper til at bøje Skinne-
(H. 67.) Muskel og ligger paa Laar- benet, drager det mod det
benets forreste Flade, den andet Ben og vender Laar-
løber skraat udvendigfra indad og nedefter. benet noget indad.
Tynde Laarmuskel. Ligger langs Laarbenets in- Den virker ligesom den for-
(II. 72.) dre Side, 'rige.
Den halvhindeagtige og Ligge paa Laarbenets Yder- De bøje Skinnebenet.
den tohovedede Laar- muskel. (II 74 og 78.) og Bagside.
Laarbenets Indad- Ligge paa Laarbenets indre De trække Laarbenet indad.
førere. (II. 71, 73.) Side.
Den tohovedede og den Danne Læggen og ligge paa De strække Foden lige ud.
store Lægmuskel. Skinnebenets bageste Side,
(II- 85 og 85.)*) Den lange Lægbens- Begge ligge paa Skinnebenets Den første strækker Foden
muskel og Tæernes fælles lange Strække- ydre Side. udad, den anden Tæerne.
muskel. (II. 83 og 80.) Forreste Skinnebens- Ligge paa Skinnebenets Yder- De bøje Foden ind- og udad.
muskel og tredje Læg- flade.
bensmuskel. (II. 79 og 81.)
Bageste Skinnebens- Ligger paa Skinnebenets Den strækker Foden indad.
muskel. (II. 88.)*) bageste Flade.
*) Foruden de nævnte findes endnu et Antal Muskler, der virke som Bøje-,
Strække- og Frad rage muskler (enkeltvis eller alle i Forening) II, 86, 87,
89 til 93.
Mange Muskler, som ere afbildede paa Tavlen, omtales for Kortheds Skyld
ikke her.
I Menneskets saavelsom i mange Dyrs Muskler (f. Ex. hos Svinet, Ræven,
Rotten, Musen) findes ikke sjælden Trikiner, det vil sige smaa, omtrent
1 Millimeter lange, spiralformig sammenrullede Indvoldsorme (Muskeltrikiner). De
ligge indeni Muskelbundterne i en undertiden mer eller mindre forkalket Kapsel
og udvikle sig kun videre, naar de komme ind i Menneskets eller visse Dyrs Mave
og Tarmkanal. Sker det derved, at Mennesket spiser raat eller utilstrækkeligt kogt
trikinholdigt Svinekjød, saa opløses de Kapsler, der omgive Trikinerne, af Mave-
saften. Trikinerne blive nu fri, voxe meget hurtig og naa ind i Tyndtarmen,
hvor de udvikle sig til Han- og Hun-Trikiner (Tarmtrikiner). De første blive
kun i,s, de sidste 2 til 2)5 Millimeter lange. I kort Tid udvikle sig i Hun-
tarmtrikinernes Indre Unger, der krybe ud, gjennembore Tarmens Vægge og vandre
nu direkte eller ved Hjælp af Blodstrømmen ind i Musklerne. Her sætte de sig
fast og leve af Muskelsubstansen, og først naar de have naaet en Størrelse af c. 1 Milli-
meter , komme de til Ro, rulle sig sammen, og Indkapslingen begynder. Efter-
haanden bedækkes den i Begyndelsen bløde Kapsel med et Kalkhylster, i hvis Indre
Trikinerne holde sig levedygtige i mange Aar.
Under deres Indvandring i Musklerne og i deres Væxtperiode der foraarsager
hver Trikin en lille Betændelse. Da disse Indvoldsorme ofte i meget stort Antal