Det Menneskelige Legeme

Respirations- eller Aaudedrætsorganeme. 37 Det har et tragt- og ringformigt Udseende og er sammensat af flere Bruskstykker, som ere forbundne med hverandre ved Slimhinder og Bindevæv, og som kunne nærme sig til og fjærne sig fra hverandre ved Hjælp af smaa vilkaarlige Muskler. - Den største Bruskdel, der gaar under Benævnelsen »Adamsæblet«, kan man føle under Halsens Hud og se bevæge sig ved Synkningen, den hedder Skjoldbrusken (III. i), under den findes Ring- brusken (III 2) Paa dennes bageste, øvre Kant sidde de saa- kaldte Tudbruske, og paa Skjoldbruskens forreste, øvre Rand c. FiE 26. Strubehovedet, opskaaret fra bageste Væg. a Gjennemskaaret Ringbrusk. b Tudbrusken c Strubelaaget (bageste Flade). d De øvre (falske) Stemmebaand. ee De ægte Stemmebaand. ff Slimhindefold. Fig. 27. Strubehovedet set fra oven i Strube- spejlet. a Tungeroden med Smagsvorter og Kirtler. b Kort senet Baand mellem Tungeroden og Strubelaaget. c c Strubelaaget, øvre Rand. . d Den fremragende Del paa Strubelaagets indre Flade. e Stemmeridse. f f Falske (øvre) Stemmebaand. g g Ægte Stemmebaand. hh Spidsen af Tudbrusken. ii Forbindelsesbaand mellem fudbrusken og Strubelaaget. er Strubelaaget (IV. 29) med sin smalle Stilk fastvoxet. Dette stmbeiaaget. bestaar af en tynd, hjærteformig, indvendig brusket Plade, der lukker for Indgangen til Strubehovedet, saasnart Mad og Di ikke glider ned i det umiddelbart bagved liggende Spiserør*). I Strubehovedets Indre ligge Stemmeba ånde " fcaandene. sontalt i Retningen forfra bagtil. Man skjelner mellem to øvre ned *) Kommer en i Strubehovedet Draabe eller et andet fremmed Legeme (Brødkrumme etc.) (»at faa noget i den gale Hals«), saa bliver det igjen ud- Børn og Kvinder have et mindre Strubehoved og kortere Stemmebaand end voxne Mænd og derfor en højere Stemme. Stemmebaandenes Slimhinder svulme op ved Katarrh og. bedækkes med Slim, Svingningerne hæmmes; derved bliver Stemmen rusten og hæs. Dette hidrører ogsaa ofte fra, at enkelte Strubehoved- muskler lammes. . Læberne, Ganen og Tænderne ere virksomme (Læbe-, Ganelyd etc.). ved Dannelsen af enkelte Lyd