Det Menneskelige Legeme

38 Tredje Del. De indre Organer i det menneskelige Legeme. (falske) og tæt under dem to nedre Stemmebaand. De første have intet at gjøre med Stemmens Dannelse og ere kun Slimhindens Folder. Disse Slimhindefolder ere udspændte fra Skjoldbrusken til Tudbrusken. Stemmebaandene paa højre og venstre Side danne en trekantet, langagtig Spalte, som man kalder Stemme- ridsen (IV. 32). læt over Strubehovedet og forbunden med dette ved senede Baand ligger en lille, hesteskoformet Knogle, Tungebenet (IV. 28). Naar man bøjer Hovedet tilbage, kan man føle den igjennem Huden paa den øverste forreste Del af Halsen. Strubehovedet tjener til Frembringelsen af Stemmen, hvis Højde og Dybde betinges af det Antal Svingninger, som de nederste Stemmebaand gjøre. For at frembringe en højere eller dybere Tone forsnævres eller udvides Stemmeridsen, Stemme- baandene strammes mere eller mindre og blive satte i tonende Svingninger af den fra Lungerne indtrængende Luft*). Spændingens (Stramningens) Grad tilvejebringes ved et Antal smaa, vilkaarlige Muskler, de saakaldte Strubehovedmuskler, som ere fæstede til forskjellige Steder af Strubehovedbrusken. Ved roligt Aandedræt staa Stemmeridserne temmelig vidt aabne. Ved at anslaa og synge temmelig høje Toner, hvad man kan se med Strubespejlet, indsnævres den, Stemmebaandene nærme sig hinanden og ere stramt spændte. Tonen er desto højere, jo hurtigere Svingningerne følge paa hverandre. Hele Stemmeorganet har megen Lighed med en saakaldet »lungepibe«, et Blæseinstrument i Orgelet. Luftror. Luftrøret (III. 3, IV. 31) ligger i Midten af Halsen og fortsættes nedefter. Det bestaar af 17 til 20 over hverandre liggende, ved Hud forbundne, bagtil aabne, C-formede Bruskringe. Den bageste Væg dannes af en muskuløs Hinde. Hos Voxne er -) Til begge Sider af Strubehovedet ligger Skjoldkirtlen (III. 4) tildels sammenvoxet med dette. Denne Kirtel forstørres hyppig og forandrer derved væsentlig sm Bygning. Denne forstørrede Skjoldkirtel kalder man Krop, tyk Hals, i mange Egne forekommer denne Sygdom særdeles hyppig. Mange af Strubehovedets Sygdomme iagttager man ved Hjælp af Strube- I T i* * * i * * 1’ Pe,te ’>estaar et Ml® > med en Stilk forsynet Spejl, der føres giennem / Munden til den bageste Del af Mundhulen, og her under en Vinkel paa 4c Grader / bliver stillet med Spejlfladen nedad, saaledes, at Strubehovedets op Luftrørets / nedenfor liggende Dele afspejles deri. .En særlig Belysning letter Undersøgelsen. 1 aa lignende Maade kan man ogsaa belyse og undersøge Næsepangene, naar man I vender Spejlfladen opad.