Det Menneskelige Legeme

Forfatter: J. BLOCHWITZ, A. FIEDLER

År: 1886

Forlag: TH. LIND, THIELES BOGTRYKKERI

Sted: KJØBENHAVN

Sider: 98

UDK: 611

KORT BESKREVET

AF

Dr. med. A. FIEDLER

Overlæge, Livlæge hos H. M. Kongen af Sachsen,

OG

Dr. phil. J. BLOCHWITZ,

Overlærer ved det kgl. Lærerindeseminarium i Dresden.

PAA DANSK VED

AUGUSTA FENGER.

MED MANGE TRÆSNIT OG 4 BILAG I FARVETRYK.

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 120 Forrige Næste
Respirations- eller Aandedrætsorganerne. 41 og som udmunde i Lungeblodaarer Aande- processen. Fig. 30. Lungeblære og Bronchialgren. Det Blodkar, som udspringer i højre Hjærtekammer og fører Blodet til Lungen, hedder Lungepulsaaren (Lungearterien); de fire Blodkar, som føre Blodet tilbage, Hjærtets venstre Forkammer, kalder man (Lungevener)*). Ved Aandingen udvider Brystkassen sig paa den Maade, at Ribbenene hæves ved Hjælp af forskjellige Muskler paa Halsen og Brystkassen (Aandemuskler), og det neden- for liggende Mellemgulv breder sig fladt ud. I samme Grad, som denne Udvidelse sker, vide Lungerne sig ud. Den atmo- sfæriske Luft, som bestaar af Ilt og Kvæl- stof, strømmer ind i dem, blæser dem op og fylder dem lige ud i de fineste Lunge- blærer. I Lighed med, hvad der sker i en Blæsebælg, strømmer Luften ud og ind i Brystkassen. Desuden bliver Blodet i de Kar (Blodaarer), som føre ind i Brystkassen, tiltrukket ved Indaanding (Inspiration). Aandingen (Respirationen) befordrer følgelig ogsaa Blodets Bevægelse i Blodkarrene. Efter en lille Tid slappes Musklerne igjen, Lungen følger sin Tilbøjelighed til at trække sig sammen, Brystkassen indsnævres, og den indaandede Luft bliver igjen dreven ud**) efter at være berøvet Ilten, og have optaget Kulsyren. Den udaandede Luft inde- holder c. 4 °/o, den indaandede i Regelen kun Spor af Kulsyre. Hos sunde, voxne Mennesker ere Aandedragenes Antal 15 til 20 i Minuttet; spæde Børn aande omtr. 40, Børn 24 Gange***). *) I den senere Alder eller ved at anstrænge Lungerne for stærkt, vide Lutigerne sig hyppig for meget ud; derved sprænges mange Lungeblærer, og Lungerne miste deres Elasticitet. Denne sygelige Tilstand kalder man Lunge- emphysem og de dermed forbundne Aandedrætsbesværligheder Asthma. — Ved Lungebetændelse angribes Slimhinden i de fine Lungeblærer og afsondrer en størknende Vædske (ligesom Strubehovedets Slimbinde ved Strubehoste), som tilstopper ' - , Blærerne og umuliggjør Aandedrættet i den Del af Lungen, hvor Betændelsen er. — J / Den saakaldte Lungesvindsot (Tuberkulose) er ligeledes en Betændelse i Lungen, , men ved den ødelægges Lungevævet og danner ofte store, med Materie fyldte : : ■ •• Kulh'de'. . Denne Udtømmelse er ikke at .forstaa saaledes, at al Luften i Lungen slipper ild, en Del bliver stedse tilbage. Man maa bestræbe sig for, fra Tid til anden at ind- og udaande kraftig, for saa fuldstændig som muligt at blive af med den ved det rolige Aandedrag tilbageblevne fordærvede Luft og erstatte den med ren. *«*) Man kan høre den ind- og udstrømmende Luft i Lungerne, naar man sætter Hørerøret paa Brystkassen eller paa Ryggen; af den Lyd, der iagttages,