Det Menneskelige Legeme
Forfatter: J. BLOCHWITZ, A. FIEDLER
År: 1886
Forlag: TH. LIND, THIELES BOGTRYKKERI
Sted: KJØBENHAVN
Sider: 98
UDK: 611
KORT BESKREVET
AF
Dr. med. A. FIEDLER
Overlæge, Livlæge hos H. M. Kongen af Sachsen,
OG
Dr. phil. J. BLOCHWITZ,
Overlærer ved det kgl. Lærerindeseminarium i Dresden.
PAA DANSK VED
AUGUSTA FENGER.
MED MANGE TRÆSNIT OG 4 BILAG I FARVETRYK.
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
Respirations- eller Aandedrætsorganerne.
41
og som udmunde i
Lungeblodaarer
Aande-
processen.
Fig. 30. Lungeblære og
Bronchialgren.
Det Blodkar, som udspringer i højre Hjærtekammer og fører
Blodet til Lungen, hedder Lungepulsaaren (Lungearterien);
de fire Blodkar, som føre Blodet tilbage,
Hjærtets venstre Forkammer, kalder man
(Lungevener)*).
Ved Aandingen udvider Brystkassen
sig paa den Maade, at Ribbenene hæves
ved Hjælp af forskjellige Muskler paa Halsen
og Brystkassen (Aandemuskler), og det neden-
for liggende Mellemgulv breder sig fladt ud.
I samme Grad, som denne Udvidelse
sker, vide Lungerne sig ud. Den atmo-
sfæriske Luft, som bestaar af Ilt og Kvæl-
stof, strømmer ind i dem, blæser dem op
og fylder dem lige ud i de fineste Lunge-
blærer. I Lighed med, hvad der sker i en
Blæsebælg, strømmer Luften ud og ind i Brystkassen. Desuden
bliver Blodet i de Kar (Blodaarer), som føre ind i Brystkassen,
tiltrukket ved Indaanding (Inspiration). Aandingen (Respirationen)
befordrer følgelig ogsaa Blodets Bevægelse i Blodkarrene.
Efter en lille Tid slappes Musklerne igjen, Lungen følger
sin Tilbøjelighed til at trække sig sammen, Brystkassen indsnævres,
og den indaandede Luft bliver igjen dreven ud**) efter at være
berøvet Ilten, og have optaget Kulsyren. Den udaandede Luft inde-
holder c. 4 °/o, den indaandede i Regelen kun Spor af Kulsyre.
Hos sunde, voxne Mennesker ere Aandedragenes Antal
15 til 20 i Minuttet; spæde Børn aande omtr. 40, Børn 24 Gange***).
*) I den senere Alder eller ved at anstrænge Lungerne for stærkt, vide
Lutigerne sig hyppig for meget ud; derved sprænges mange Lungeblærer, og
Lungerne miste deres Elasticitet. Denne sygelige Tilstand kalder man Lunge-
emphysem og de dermed forbundne Aandedrætsbesværligheder Asthma. — Ved
Lungebetændelse angribes Slimhinden i de fine Lungeblærer og afsondrer en
størknende Vædske (ligesom Strubehovedets Slimbinde ved Strubehoste), som tilstopper ' - ,
Blærerne og umuliggjør Aandedrættet i den Del af Lungen, hvor Betændelsen er. — J /
Den saakaldte Lungesvindsot (Tuberkulose) er ligeledes en Betændelse i Lungen, ,
men ved den ødelægges Lungevævet og danner ofte store, med Materie fyldte : : ■ ••
Kulh'de'. .
Denne Udtømmelse er ikke at .forstaa saaledes, at al Luften i Lungen
slipper ild, en Del bliver stedse tilbage. Man maa bestræbe sig for, fra Tid til
anden at ind- og udaande kraftig, for saa fuldstændig som muligt at blive af med
den ved det rolige Aandedrag tilbageblevne fordærvede Luft og erstatte den med ren.
*«*) Man kan høre den ind- og udstrømmende Luft i Lungerne, naar man
sætter Hørerøret paa Brystkassen eller paa Ryggen; af den Lyd, der iagttages,