Det Menneskelige Legeme

42 Tredje Del. De indre Organer i det menneskelige Legeme. Blodvarme og Blodmængde. Ved Feber, stærk Legemsbevægelse etc. tiltager Aandedragenes Antal, fordi der ophober sig mere Kulsyre i Blodet, der skal fjærnes saa hurtig som muligt og erstattes med Ilt. De Nerver, som understøtte Aandedrættet, udspringe i Ryg- marvens øverste Del (den forlængede Marv). Beskadigelser i dette Parti af Rygmarven .have uopholdelig Døden til Følge, fordi de standse Aandeprocessen. II. Blodkarsystemet (Cirkulationsorganerne). 1. Blodet i Almindelighed. Blodet er en lyse- eller mørkerød, klæbrig Vædske med en noget saltagtig Smag, som, flydende igjennem Aarer og Blodkar, breder sig gjennem hele Legemet og paa den ene Side tilfører samtlige Organer Næringsstof, paa den anden Side fjærner de til Ernæringen ubrugelige Stoffer (Galde, Sved, Urin etc.). Blodet befinder sig i stadig Bevægelse inde i-Blodkarrene, det strømmer fra Hjærtet igjennem Legemets forskjellige Organer og vender fra disse igjen tilbage til Hjærtet (Blodkredsløb, Blodets Cirkulation). Blodets Varme beløber sig til omtrent 37,7 Grader Celsius (= 30 Gr. Réaumur = 67,. Gr. Fahrenheit)* *). Voxne Menneskers danner Lægen sig en Dom om, hvorvidt Lungen er sund eller ej (Lungens Aus- cultation); ved Banken (Percussion) paa Brystet og Ovei livet kan Lægen bestemme Størrelsen og Udstrækningen af de solide, det vil sig'e ikke luftholdige Organer (Hjærte, Lever, Milt) og afgrænse de luftholdige (Lunge, Tarm). Ligeledes er- farer man ved Percussionen, om Lungen er luftholdig, altsaä sund, eller ej. Til- førselen af frisk og ren Luft er lige saa nødvendig for det menneskelige Legemes Trivsel som Spise og Drikke. Vi maa søge at udvide Brystkassen og styrke Bryst- musklerne ved dybt Aandedrag, ved opret og lige Holdning etc. og at tilføre Lungerne god Luft ved Ophold i det fri. Ved at »snøre sig« om Brystet blive Brystkassens Bevægelser særdeles indskrænkede. I tillukkede Rum (Stuer, Kamre etc.) bliver Luften, især naar de tjene mange Mennesker til Opholdssted, usund ved Ophobningen af den udaandede Luft (Kulsyren), og det er derfor nødvendigt at udlufte slige Lokaler omhyggelig. En voxen indaander i et dybt Aandedrag c. 3400 til 3500 Kubikcentimeter Luft. *) I Febersygdomnie stiger Blodets (Legemets) Varme ofte til en betydelig Højde (indtil 40 og 41 Grader Celsius); ved Cholera, stærke Blodtab etc. synker den. Lægerne maale Febervarmen med et Thermometer, som lægges ind i den syges lukkede Armhule. Alle Mennesker, hvilken Zone de end bebo, om de ere unge eller gamle, om de sove eller vaage, ere fastende eller mætte, alle — Mænd og Kvinder — have, , saa længe de ere sunde, en konstant Legemsvarme af 37,3 til 37,6 Grader Celsius. Synken eller Stigen af denne antyder Forstyrrelser i Ilelbreden.