Det Menneskelige Legeme

Røde og hvide Blodlegemer. 44 Tredje Del. De indre Organer i det menneskelige Legeme. Blodet i Pulsaarerne (Arterierne) er iltholdigt, lyserødt og ernæringsdygtigt, hvorimod det i Blodaarerne (Venerne) er kulsyreholdigt, mørkerødt (blaaligrødt) og ikke mere ernærings- dygtigt. Man skjelner imellem røde og hvide Blodlegemer; de første forekomme langt rigeligere i Antal end de sidste (300 til 400 for hvert hvidt). De røde Blodkorn vise sig ved Forstørrelse 200 til 300 Gange at være gulrøde, flade, i Midten (paa begge Sider) noget indtrykte, runde Skiver. En eneste Bloddraabe indeholder flere Millioner af dem. I dem indeholdes det egent- lige Blodfarvestof, hvis Farve hovedsagelig skyldes Tilstede- værelsen af Jærn*). De hvide Blodlegemer iagttages under Mikroskopet som Blærer eller Celler, der indeholde en eller flere smaa Kjærner. De tilføres Blodet af Lymphen (se Side 64). De hvide Blod- legemer opstaa hovedsagelig i Milten, Lymphekirtlerne og i Ben- marven, forvandle sig i Blodkarrene til røde og gaa for største Delen igjen til Grunde i Leveren. De kunne forandre Udseende, fore- komme ofte takkede og forsynede med Forlængelser, kunne trænge gjennem Haarkarrenes Væg og udvandre til Vævet i Nabolaget. Blodet flyder i talrige, med hverandre sammenhængende Kanaler, som man kalder Blodkar eller Aarer**). Blodkarsystemets Centrum, fra hvilket Blodet ligesom i en Trykpumpe drives fremad til alle Legemets Dele, og til hvilket det igjen maa vende tilbage, er Hjærtet. 2. Hjærtet. Hjærtet er en kegleformet (med Spidsen til venstre og nedad vendt) hul Muskel, som ligger i venstre Brysthule, nær Midtlinien; hos Voxne opnaar det en Størrelse af omtrent en knyttet Haand og en Vægt af c. 350 Gram (c. 3/4 Pund). Det *) Ved Blodfattigdom og Blegsot aftager de røde Blodlegemers Antal betydelig, medens de flydende Bestanddele tiltage i Mængde. Stærke Blodtab svække selv kraftige Mennesker i høj Grad, og desto mere jo oftere de gjentage sig. Ved saakaldet Blodforgiftning ere giftige Stoffer, sandsynligvis de mindste Organismer (Svampe, Sporer, Bakterier, Baciller) komne ind i Blodstrømmen og have forandret Blodmassen. Ved mange Sygdomme, saasom Miltbrand, Plettyphus etc., har man med Sikkerhed kunnet paavise de mikroskopiske Svampe, som frem- kalde Sygdommen. **) Bliver et Blodkar eller Haarkar knust, revet eller skaaret over, saa op- staar en Blødning, en Blodudflydning. Jo større det beskadigede Blodkar er, des stærkere er Blødningen og i Særdeleshed farlig, naar den udgaar fra en Pulsaare, hvori Blodet befinder sig under stærkt Tryk. Vccl visse Sygdomme (f. Ex. Skørbug) blive Blodkarrenes Vægge i de forskjellige Organer skøre og rives let i Stykker.