Det Menneskelige Legeme

Blodkarsystemet (Cirkulationsorganerne). 45 bestaar af utallige paa langs og paa tværs løbende og fast i hverandre indfiltede Muskeltrævler; det er omgivet af Hjærtesækken. Hjærtesækken. Denne sidste er en overalt lukket, hindeagtig Sæk, der ligesom Bryst- og Bughinden hører til de serøse Hinder, det vil sige til dem, som paa deres Overflade udskille Fugtighed eller lidt Vædske. I denne Sæk er Hjærtet gjemt. Man forstaar lettest dens Konstruktion, naar man betragter den som en lukket Blære, hvori Hjærtet er trykket ind paa samme Maade, som naar man med sin knyttede Haand trykker en eftergivelig Gummiballon sammen Da faar man jo to Hinder, en tæt omsluttende den knyttede Haand og en, som ligger løst derudenom og imellem begge et Rum. Den ydre Hinde er fastheftet til Brysthinden og Mellemgulvet. Hjærtet er Blodkredsløbets Centralorgan, der befinder sig i en stadig Bevægelse for at vedligeholde Kredsløbet. Hos voxne trækker det sig 60 til 70 Gange sammen i Minuttet*) og presser derved Blodet ind i Pulsaarerne. Efter hver Sammentrækning udvider det sig igjen for at optage det fra Legemet gjennem Blod- aarerne eller Venerne tilbagevendende Blod. Hjærtets Sammentrækninger (Kontraktioner) iagttage vi paa Pulsaarerne eller Arterierne som Puls (Pulsslag, Pulsbølge) og paa Brystkassen (imellem det femte og sjette venstre Ribben) som II j ært eslag (Hjærtebanken)**). Hjærtets Bevægelser foregaa uafhængig af vor Vilje. Hjærtenerverne ere til Dels indlejrede i selve Hjærtets Kjød og staa i Sammenhæng med talrige Nerveknuder eller Ganglier. Hjærtet har følgelig sit eget Nervesystem og trækker sig derfor under- tiden endnu en Tid lang sammen, selv om de øvrige .Livstegn ere ud- slukte. Foruden disse Nerver har Hjærtet imidlertid ogsaa andre, som staa i Forbindelse med Hjærnen og Rygmarven, og ved hvis Mellemkomst Hjælpevirksomheden forandres ved Sinds- bevægelser etc. Man kan dele Hjærtet i to store Halvdele. Hjærtets indre Hos Børn foregaa Hjærtekontraktionerne meget hurtigere end hos Voxne; man tæller bos de første 90 til 120 i Minuttet. Der gaar omtrent 4 Pulsslag paa et Aandedrag. Ved Febersygdomme tiltage Pulsslagene- betydelig. Ved Skræk, Angst etc. følge Hjærtets Sammentrækninger raskere og kraftigere paa hverandre, — der op- staar Hjærtebanken. **) Lægen tæller Pulsen, det vil sige Blodbølgerne paa Underarmen tæt ved Haandleddet, fordi der her ligger en Pulsaare tæt under Huden, og Arteriens Ud- videlse er let at føle. 4!