Det Menneskelige Legeme

 III. Fordøjelsesorganerne og Fordøjelsens Biorganer. 57 Tolvfinger- tarmen. Tolvfingertarmen er den Del af Tarmkanalen, hvori Føden umiddelbart træder ind igjennem Maveporten. Den har en hesteskoformet Skikkelse og omgiver, bueformet med Kon- vexiteten liggende til højre, Bugspytkirtlen (III. 23); den har en Længde af 12 Fingersbreder. I den udmunder den fælles Udførselsgang for Galdeblæren, Leveren og Bugspytkirtlen. Fra Tid til anden udtømmes Galde og Saft fra de nævnte Kirtler i Tolvfingertarmen og blandes her med Føden til Hjælp for Fordøjelsen, særlig til Fordøjelse af Fedtstofferne, der opløses som Forsæbning eller findeles som Emulsion. Tyndtarmen, som slutter sig til Tolvfingertarmen, er hos voxne 5 til 5j5 Meter lang og danner den mange Gange snoede Tarm, der strax falder i Øjnene, naar man aabner Bug- hulen paa et større Pattedyr*) **). Oesaa Tyndtarmen er paa den indre Væg (Slimhinde- Tarmtotter b J , tt- .1 Chylus. væggen) meget tæt besat med smaa Kirtler, som paa mange Steder ligge sammen i tætte Hobe; endvidere er den forsynet med talrige korte og fine Traade og Totter (Tarmtotter), der i Millionvis strække sig ind i Tarmens Lysning, omskylles af Føden (Chymus), opsuge de nærende Bestanddele og føre dem over i Blodet. I enhver saadan Tot findes en fin Kanal, hvori den fra Chymus opsugede Næringssaft, som man kalder Mælkesaft eller Chylus, samles og bringes videre. Disse Smaakanaler, Sugeaarernes Begyndelse (se Side 63), udvide sig og bringe Chylus tilligemed de opløste fede og ægge- hvideholdige Næringsbestanddele gjennem Krøskirtlerne ind i de store Lymphekar og tilsidst gjennem den store Mælkebrystgang (se Side 64) ind i den øvre Hulvene; men de salt- og sukker- holdige Næringsbestanddele gaa fra Tyndtarmtotterne gjennem Tarmvæggens Blodkar ind i Portaaren, herfra ind i Leveren og over i den nederste Hulvene. Tyktarmen, der slutter sig til Tyndtarmen, er omtrent i>2 til 1 Meter lang og indeholder ingen Tarmtotter. Paa Grænsen Tyndtarmen. og $ *) Bugen er ikke overalt ligelig beklædt; paa enkelte Steder findes Aab- ninger der næsten kun ere overtrukne med Huden. Undertiden trænger et Stykke af Tarmen ind gennem en saadan Aabning og lægger sig umiddelbar under Huden. Der opstaar da Brok (Tarmbrok). Lader Tarmen sig ikke bringe tilbage i sit op- rindelige Leje, kaldes det »indeklemt« Brok. Ved et passende Brokbaand hindrer man Tarmen i at træde ud under Huden. **) Kjødædende Dyr have en meget kortere Tyndtarm end planteædende.