Det Menneskelige Legeme

58 Tredie Del. De indre Organer i det menneskelige Legeme. mellem Tynd- og Tyktarmen findes en Slimhindefold, Tyktarms- klappen, som rager omtrent lj2 Centimeter frem i Tarmens Indre og danner en bred Spalte, hvorigjennem Chymus passerer, denne Klap forhindrer Chymus i at gaa tilbage fra Tyktarmen til Tyndtarmen. Blindtarmen og Begyndelsen af lyktarmen kaldes Blindtarmen (III. 34)- dToriæSsede Denne er en kun n°Sle Centimeter lang Sæk, som ligger i den højre nederste Del af Bughulen. Blindtarmen har hos forskjellige Dyr en meget forskjellig Længde. I den blinde Ende af denne Sæk findes- en 5 til 7 Cen- timeter lang og 1 til i72 Centimeter tyk regnormeagtig hul For- længelse, som staar i umiddelbar Forbindelse med Blindtarmens Hul- rum, og som kaldes den ormformede Forlængelse (III. 33) :j. Den midterste Del af Tyktarmen er omtrent i>2 Meter lang; dens Væg er tyk og særdeles indsnævret ved Tværfolder. Efter sit Leje deler man den i den opadstigende Tyktarm (III. 35), Tværtarmen (III. 36) og nedadstigende Tyktarm. I Underlivshulens højre Side gaar Tyktarmen opad, danner under Leveren en Bøjning, derfra videre forbi Leverens nederste Flade under Maven paa tværs til venstre og nedad i den venstre Side af Underlivshulen, hvor den med en S-formet Krumning gaar over i den tredje Del af lyktarmen, Endetarmen • •). Endetarmen. Endetarmen er c. 14 Centimeter lang; den er i Besiddelse af et meget stærkt Muskellag og løber paa Korsbenets indre Flade nedad og udefter. Jo længere nedad Chymus naar i Tarm- kanalen, jo fattigere bliver den paa flydende og nærende Be- standdele. I ryktarmen har den en fastere Beskaffenhed og' bestaar næsten kun af ufordøjelige, uopløselige og ubrugelige Stoffer. Den Tid, som Fødemidlerne bruger til at gaa igjennem hele Fordøjelseskanalen, beløber sig til omtrent 15 Timer*) **) ***). *) Drøvtyggerne have en meget lang Blindtarm. I Blindtarmen og særlig i den ormformede^Forlængelse sætte sig ikke sjælden Spiserester, Kjærner, Kirse- bærstene etc. fast, hvorved kan fremkomme heftige og meget farlige betændelser og Gjennemboring af Tarmkanalen. **) En særegen Art Betændelse i Tyktarmen kaldes Blodgang (Dyssenteri). Tyndtarmen er meget lidt følsom', Tyktarmen derimod har særdeles • mange Følenerver. Ved krampagtige Sammentrækninger i Tyktarmen opstaa de saakaldte Koliksmerter. Endetarmens Blodkar hedde Hæmorrboidalkar. I Tarmkanalen leve talrige Indvoldsorme; de besværligste ere Bændelormene. Man skielner imellem den smalle Bændelorm (Taenia solium), laenia mediocanel- lata (der mangler Kroge paa Hovedet) og den brede Bændelorm (Bothriocephalus latus). Den sidste forekommer meget sjælden i vore Egne. Bændelormen udvikler sig af Tinten (Cysticercus Cellulosus); det vil sige smaa Blærer, omtrent saa store