Det Menneskelige Legeme

III. Fordøjelsesorganerne og Fordøjelsens Biorganer. 51 Denne udmunder i den nedre Hulvene, og først nu flyder Blodet ind i Hjærtets højre Forkammer*). Galdeblæren (III. 17) er en hos voxne omtrent 8 til 10 Galdeblæren. Centimeter (c. 3 Tommer) lang pæreformet, hindeagtig Sæk, som ligger i den højre Længdefure i Leverens underste Flade og tjener som Opbevaringsbeholder for Galden. Idet nemlig Galde- vædsken er bleven udskilt i Leveren, ledes den gjennem den saakaldte Levergang (en hindeagtig Kanal, hvori Galdegangene _ fra alle Leverens Dele udmunde, III. 19) dels ind i Galdeblæren, dels ogsaa direkte gjennem- den almindelige Galdegang (III. 20) til Tarmkanalen (Tolvfingertarmen)**). I Galdeblærens Væg findes glatte Muskeltrævler, der be- virke, at den fra Tid til anden (især under Fordøjelsen) trækker sig sammen og med Understøttelse af Bugmusklerne trykkes ud, for at dens Indhold, i alt Fald delvis, kan udgydes i Tarmen og blandes med Chymus for at bidrage til Fordøjelsen. Den’ øvre, snævrere Del af Galdeblæren kalder man Galde- blærehalsen. Galden selv er en meget bitter, mere eller mindre tyk- Galde, flydende, grøn eller brungul Vædske, som særlig er bestemt til at fordøje Fedt og fedtholdige Fødevarer, det vil sige om- danne dem saaledes, at de kunne optages i Blodet***). 4. Kirtlerne f). Ved Kirtler overhovedet forstaar man Organer, der, saavel Kirtlerne i i Størrelse og Struktur som ogsaa i deres Funktion, ere meget AImindellghed- forskjellige fra hverandre, ja som endog have meget lidt tilfælles med hverandre. De ligge spredte næsten overalt i Legemet, ere *) Standsninger i Portaaresystemet synes at være meget hyppige. Der fremkommer da Ansamling af fordærvet Blod i Leveren , Maven, Milten og Tarm- kanalen, hvilket fører til de forsk]elligste Sygdomme i de nævnte Organer. **) Galdeblærens Udførselsgang kalder man Galdeblæregangen (III. 18). Idet den forener sig med Levergangen (III. 19), danner den i Forening med denne den fælles Galdegang (III. 20). Galden bestaar af Vand, af de saakaldte Galdesyrer, af Galdefedt (Cholestearin), og af et gult og grønt Farvestof. ***) Undertiden udskilles af Galden faste, stenagtige Masser i Galdeblæren, Galdesten. De bestaa hovedsagelig af Fedt og Galdefarvestof og tilstoppe ikke sjælden Udførselsgangene; derved give de Anledning til Betændelser og heftige Smerter. Forhindres Galdens Afløb til Tarmen paa denne eller nogen anden Maade, f. Ex. ved at Galdegangen tillukkes med Slim under Mave- og Tarmkatarrh, saa træder Galden tilbage i Blodet og der opstaar Gulsot. t) De største Kirtler ligge'i Bughulen, Milt-, Bugspytkirtel etc.; derfor om- tales Kirtlerne overhovedet paa dette Sted.