Det Menneskelige Legeme

62 Tredje Del. De indre Organer i det menneskelige Legeme. meget blodrige, men besidde ingen eller dog kun faa Føle- nerver. I Almindelighed vise Kirtlerne sig som store, rundagtige Legemer, der bestaa af talrige Blodkar og Kanaler, de saa- kaldte Udførselskanaler. Kirtlerne have den Opgave enten at tilberede bestemte Safter og lede dem udad gjennem Udførsels- gange mod Legemets Overflade eller ind i Legemshulhederne. De kunne ogsaa formedelst en for dem ejendommelig Virksom- hed fremkalde visse Blandingsforandringer i Blodet og overhovedet i Safterne. Disse sidstnævnte Kirtler have ingen Udførselsgange. Man inddelfer følgelig Kirtlerne i Afsondringskirtler, Kirtler med Udførselsgange, hvortil høre Slim-, Sved- og Talg- kirtler, Taarekirtler (se S. 85), Spytkirtler, Bugspytkirtlen, end- videre Lever, Nyrer etc., og blod- eller lymphedannende Kirtler, som ere Kirtler uden Udførselsgange. Til disse høre Lymphe- og Krøskirtler, Milten, Binyrerne, Skjoldkirtlen, Mandlerne. Man inddeler ogsaa Kirtlerne i de enkelte ög de sam- mensatte. De enkelte Kirtler bestaa kun af smaa, i Huden eller i Slimhinden beliggende, flaskeformede eller dog kun lidt for- grenede Fordybninger, hvis Væg er besat med smaa Blærer (Celler eller Epithelier). Disse ere allerede omtalte som Slim- og Talgkirtler. De sammensatte Kirtler ere større end de førnævnte og have en forskjelligartet og meget kompliceret Bygning. Af de talrige Kirtler fremhæve vi særlig: Bugspytkirtlen. B u g s p y t k i r 11 e n (III. 23). Denne har en Længde af omtrent 16 til 19 Centimeter (c. 6 Tommer) 'og et Gjennemsnit af iiS til 2 Centimeter. Den ligger paa tværs i den øvre Del af Underlivshulen opad Mavens bageste Side. Til venstre støder den til Milten, til højre omsluttes den hesteskoformig af Tolv- fingertarmen. Bugspytkirtlen bestaar af utallige gulrødlige Smaalapper (Kirtellapper), gjennem hvis Midte løber en Kanal (Bugspytkirtlens Udførselsgang), som optager den i den enkelte Lap afsondrede Vædske (Kirtelsaft) og leder den ind i Tolvfingertarmen. Bug- spytkirtlens Saft blander sig her med Chymus og Galden og spiller en ikke uvæsentlig Rolle ved Fordøjelsen, idet den i Forening med Saften fra Mundspytkirtlen har den Opgave at for- døje Stivelsen, det vil sige at forandre den til opløselige Sukker- arter (Glucosider), der.let optages af Blodet.