Det Menneskelige Legeme
Forfatter: J. BLOCHWITZ, A. FIEDLER
År: 1886
Forlag: TH. LIND, THIELES BOGTRYKKERI
Sted: KJØBENHAVN
Sider: 98
UDK: 611
KORT BESKREVET
AF
Dr. med. A. FIEDLER
Overlæge, Livlæge hos H. M. Kongen af Sachsen,
OG
Dr. phil. J. BLOCHWITZ,
Overlærer ved det kgl. Lærerindeseminarium i Dresden.
PAA DANSK VED
AUGUSTA FENGER.
MED MANGE TRÆSNIT OG 4 BILAG I FARVETRYK.
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
III. Fordøjelsesorganerne og Fordøjelsens Biorganer.
63
Mundspytkirtlerne tilberede det til Fordøjelsen af stivelse- Mundspyt-
1 r kirtlerne.
holdige Næringsmidler saa vigtige Spyt. Der findes Ørespyt-
kirtler*), Underkjæbekirtler og Tungekirtler, hvilke alle ligge
parvis paa hver Side, Ørespytkirtlerne ere de største. De ligge
fladt udbredte under Huden (under Øret) paa Kindens bageste
Side. Det fra disse Kirtler afsondrede Spyt udgydes i Mund-
hulen gjennem en rummelig Udførselsgang, som let kan ses paa
Kindens Inderside ligeoverfor næstinderste Kindtand i Overmunden.
Un derkj æbekirtlerne ere omtrent halv saa store som
Ørespytkirtlerne og ligge paa Underkjæbens indre Flade. Ogsaa
disse Kirtler, saavelsom de under Tungen beliggende Under-
tungekirtler, som ere byggede omtrent ens, udgyde Spyt fra
Udførselsgange i Mundhulen gjennem en Slimhindefold, der findes
paa hver Side under Tungespidsen.
I Underlivshulen forefinde vi foruden Bugspytkirtlen ogsaa Kroskirtlerne.
Krø sk ir tlerne. Disse ligge indhyllede i Fedt i Krøset, det
vil sige imellem de tvende Dele af Bughinden, som fasthefte
Tarmene til den bageste Bagvæg.
De ere smaa rundagtige Kirtler.
Disse Kirtler have et tilførende og et fraførende Kar (Chy-
luskar). Gjennem de første træder Spisesaften eller Chylus, som
er opsuget af Tarmtotterne fra Madvællingen, og som har en
mælkeagtig Farve og Beskaffenhed, ind i Kirtlerne.
Mellem Blodet og Spise- eller Mælkesaften udvexles der-
ved visse Substanser, og den paa denne Maade rensede Mælke-
saft føres nu ud og videre gjennem den fraførende Kanal.
Et ganske lignende System af fine Gange (Kanaler) og
Kirtler, som vi her have lært at kjende for Tarmenes og Krøsets
Vedkommende, findes spredt i næsten alle Organer i hele Le-
gemet. Man kalder de fine Kanaler Sugeaarer eller Lymphe-
kar og de med disse sammenhængende Kirtler Lymphekirtler.
Lymphekarrene ere ligesom Chyluskarrene tyndvæggede,
de ligne Blodaarerne (Venerne), ere Rør ligesom disse og for-
synede indvendig med Klapper og tiltage i Størrelse, jo nærmere
de ligge Legemets største Lympheaarer. Klapperne ere bestemte
til at forhindre Lymphen i at flyde tilbage, ganske som Klap-
*) Betændelse i og Opsvulmen af Ørespytkirtlerne forekomme undertiden
epidemisk. Kinden og Egnen under Øret svulme i denne smertelige Sygdom
stærkt op. Man kalder den Ørespytkirtelbetændelse (Parotitis), i Folkemunde
»Faaresyge«.