Det Menneskelige Legeme

Forfatter: J. BLOCHWITZ, A. FIEDLER

År: 1886

Forlag: TH. LIND, THIELES BOGTRYKKERI

Sted: KJØBENHAVN

Sider: 98

UDK: 611

KORT BESKREVET

AF

Dr. med. A. FIEDLER

Overlæge, Livlæge hos H. M. Kongen af Sachsen,

OG

Dr. phil. J. BLOCHWITZ,

Overlærer ved det kgl. Lærerindeseminarium i Dresden.

PAA DANSK VED

AUGUSTA FENGER.

MED MANGE TRÆSNIT OG 4 BILAG I FARVETRYK.

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 120 Forrige Næste
III. Fordøjelsesorganerne og Fordøjelsens Biorganer. 63 Mundspytkirtlerne tilberede det til Fordøjelsen af stivelse- Mundspyt- 1 r kirtlerne. holdige Næringsmidler saa vigtige Spyt. Der findes Ørespyt- kirtler*), Underkjæbekirtler og Tungekirtler, hvilke alle ligge parvis paa hver Side, Ørespytkirtlerne ere de største. De ligge fladt udbredte under Huden (under Øret) paa Kindens bageste Side. Det fra disse Kirtler afsondrede Spyt udgydes i Mund- hulen gjennem en rummelig Udførselsgang, som let kan ses paa Kindens Inderside ligeoverfor næstinderste Kindtand i Overmunden. Un derkj æbekirtlerne ere omtrent halv saa store som Ørespytkirtlerne og ligge paa Underkjæbens indre Flade. Ogsaa disse Kirtler, saavelsom de under Tungen beliggende Under- tungekirtler, som ere byggede omtrent ens, udgyde Spyt fra Udførselsgange i Mundhulen gjennem en Slimhindefold, der findes paa hver Side under Tungespidsen. I Underlivshulen forefinde vi foruden Bugspytkirtlen ogsaa Kroskirtlerne. Krø sk ir tlerne. Disse ligge indhyllede i Fedt i Krøset, det vil sige imellem de tvende Dele af Bughinden, som fasthefte Tarmene til den bageste Bagvæg. De ere smaa rundagtige Kirtler. Disse Kirtler have et tilførende og et fraførende Kar (Chy- luskar). Gjennem de første træder Spisesaften eller Chylus, som er opsuget af Tarmtotterne fra Madvællingen, og som har en mælkeagtig Farve og Beskaffenhed, ind i Kirtlerne. Mellem Blodet og Spise- eller Mælkesaften udvexles der- ved visse Substanser, og den paa denne Maade rensede Mælke- saft føres nu ud og videre gjennem den fraførende Kanal. Et ganske lignende System af fine Gange (Kanaler) og Kirtler, som vi her have lært at kjende for Tarmenes og Krøsets Vedkommende, findes spredt i næsten alle Organer i hele Le- gemet. Man kalder de fine Kanaler Sugeaarer eller Lymphe- kar og de med disse sammenhængende Kirtler Lymphekirtler. Lymphekarrene ere ligesom Chyluskarrene tyndvæggede, de ligne Blodaarerne (Venerne), ere Rør ligesom disse og for- synede indvendig med Klapper og tiltage i Størrelse, jo nærmere de ligge Legemets største Lympheaarer. Klapperne ere bestemte til at forhindre Lymphen i at flyde tilbage, ganske som Klap- *) Betændelse i og Opsvulmen af Ørespytkirtlerne forekomme undertiden epidemisk. Kinden og Egnen under Øret svulme i denne smertelige Sygdom stærkt op. Man kalder den Ørespytkirtelbetændelse (Parotitis), i Folkemunde »Faaresyge«.