Det Menneskelige Legeme

64 Tredje Del. De indre Organer i det menneskelige Legeme. Lymphe- Skjoldkirtlen og Mandlerne. perne i Venerne forhindre Blodets Tilbagegang, karrene have den Opgave at gj en opsuge og tilføre Blodet det Overskud af Lymphesaft, som vedkommende Del ikke be- høver, og som altid findes i overflødig Mængde i de omgivende Legemsdele. Den klare bleggule Saft, som indeholdes i disse Lymphe- kar, kaldes Lymphe. Paa Lymphekirtlerne, der omtrent have Størrelse som Krøs- kirtlerne, skjelner man ligeledes mellem et til- og et fraførende Lymphekar. Samtlige Lymphe- og Mælke- eller Chyluskar, i hvilke Lymphen og Spisesaften, lig Blodet i Venerne, strømme til Hjær- tet, forene sig sluttelig til to store fælles Kanaler af en Ravne- fjers Tykkelse, de store Mælkebrystgange, som udmunde i den venstre Nøglebensvene, og den lille Sugeaarestamme, som udgyder sig paa højre Side i den tilsvarende Vene. Derved tilføres stadig Blodet Lymphesaft, der Blanding af Chylussaften fra Fordøjelsesorganerne og øvrige Legeme tilbageførte Lymphesaft. De hvide stamme for største Delen fra Lymphe- og Chyluskarrene og de til dem hørende Kirtler*). Skjold kirtlen (III. 4) og Mandlerne have en vis Lig- hed med Lymphekirtlerne. Den første ligger paa begge Sider af Strubehovedet, de sidste i Mundhulens bageste Del i to af den bløde Gane paa hver Side dannede Huler. Mandlerne ere rundagtige, omtrent kirsebærstore Kirtler uden Udførselsgange, de ere meget hyppig Sæde for Betændelser. De synes, ligesom Skjoldkirtlen, at spille en vis Rolle ved Blodets Tilberedelse. altsaa er en den fra det Blodkugler 5. Milten (III. 28). Milten, en af de Kirtler, der ingen Udførselsgang besidde, ligger i den venstre, øvre Side af Underlivshulen paa Mave- *) Lymphekarrene og Lymphekirtlerne ere hyppig Sædet for akut og lang- varig (chronisk) Betændelse. Kirtlerne opsvulme derved ofte betydelig, f. Ex. ved den saakaldte Kirtelsyge og ved Svindsot, saa at man kan føle dem som store haarde Khuder paa begge Sider af Halsen. Blodet bliver ikke mere forsynet med det fornødne Næringsstof eller i alt Fald i forkert Blanding, og der indtræder en sygelig Tilstand. Lymphekirtlerne ere endvidere bestemte til at tilbageholde skadelige Stoffer og forhindre deres Indtrædelse i Blodet. Ved Betændelse og Bullenskab i en Finger f. Ex. se vi Lymphekirtlerne svulme op i Albueleddene og i Axelhulen, Opsvulmen og Haardhed i Skjoldkirtlen kaldes Krop. I mange Egne (i Schweitz f. Ex.) er denne Sygdom meget hyppig. Opsvulmen og Betændelse i Mandlerne forekommer ligeledes ofte, men er i Reglen ikke farlig.