Det Menneskelige Legeme

66 Tredje Del. De indre Organer i det menneskelige Legeme. Fig. 40. Nyre. a Nyre i Kapsel. b Binyre. c Urinleder. d Nyrens Blodkar (Arterie og Vene). Nyren gjennemskaaren i Midtlinien, a Barksubstans. b Nyrepyramider. c Nyrebækken. d Urinleder. e Nyrens Blodkar (Arterie og Vene). Nyrens Overflade er glat; dens udad liggende Rand er konvex, dens indad liggende konkav. Paa den konkave Side træder Nyrepulsaaren ind, Nyrevenen og Urinlederen ud. Nyresubstansen er meget blodrig; den deles i den peri- ferisk beliggende Barksubstans og i (den indre) Marvsub- stansen. Marvsubstansen bestaar af et Antal pyramideformede Straalekegler, Nyrepyramiderne, som ligge med den brede Basis udefter (imod Barksubstansen), med Spidsen indad (imod den konkave Rand). De ere sammensatte af Urinkanaler og Blodkar, der kun ere synlige under Mikroskopet. Urinkanalerne ere noget tykkere end Haarkarrene og danne dels lige, dels snoede Kanaler, som paa deres Inderflade ere beklædte med et tyndt Lag Celler. Barksubstansen dannes af talrige fine, stærkt slyngede Blodkar og Urinkanaler. Paa mange Steder i Barksubstansen ere Blodkar og Urin- kanaler flettede tæt ind i hverandre og danne smaa, med det blotte Øje næppe synlige, runde Legemer (Nøgler), de saakaldte »malpighiske« *) Legemer, i hvilke Udskilningen af Urinen fore- gaar. Samme optages derpaa af de snoede Urinkanaler i Barken for derefter gjennem Nyrepyramidernes lige Kanaler at ledes Nyrebækken, ind i Nyrebækkenet, som er en hindeagtig tragtformet Sæk, der ligger i Nyrens konkave Side. Ind i Nyrebækkenet flyder Urinen draabevis fra Spidsen af Pyramiderne og kommer herfra ') Malpighi, en berømt Anatom og Læge i det 17de Aarh.