Det Menneskelige Legeme

Forfatter: J. BLOCHWITZ, A. FIEDLER

År: 1886

Forlag: TH. LIND, THIELES BOGTRYKKERI

Sted: KJØBENHAVN

Sider: 98

UDK: 611

KORT BESKREVET

AF

Dr. med. A. FIEDLER

Overlæge, Livlæge hos H. M. Kongen af Sachsen,

OG

Dr. phil. J. BLOCHWITZ,

Overlærer ved det kgl. Lærerindeseminarium i Dresden.

PAA DANSK VED

AUGUSTA FENGER.

MED MANGE TRÆSNIT OG 4 BILAG I FARVETRYK.

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 120 Forrige Næste
Fordøjelsesorganerne og Fordøjelsens Biorganer. 6/ ud gjennem Urinlederne (to hindeagtige Rør af omtrent en Urinleder. Penneposes Tykkelse) ned i Urinblæren (III. 37). Denne er Urinblære, en pæreformet, foran i det lille Bækken beliggende Blære, som bestaar af en ydre Cellehinde, en i Midten liggende Muskel- og en indre Slimhinde *). Paa den øverste Rand af hver Nyre findes en Binyre, Binyrer, en fladtrykt, omtrent 2 til 25 Centimeter høj, 4 til 5 Ctm. bred og kun nogle faa Millimeter tyk Kirtel uden Udførselsgang, paa hvilken man ligeledes skjelner mellem Marv- og Barksubstans. Binyrernes Virksomhed er endnu ubekjendt. Fjerde Del. Nervesystemet og Sanseorganerne. (Hjærnen og Rygmarven — Nerverne — Sanseorganerne). (Tavle IV). Indledende Bemærkninger. Hele Nervesystemet deles i de centrale og de peri- feriske Dele; begge staa i uafbrudt Forbindelse med hverandre. Til de centrale Dele regner man Hjærnen og Ryg-De forsk'Slags Nerver, marvsnerverne og de saakaldte Ganglier eller sympatiske Nerver. 5 Hjærne- og Rygmarvsnerver ere dels Føle , dels Bevæge- ne rv er. De første lede, lig Telegraftraade, de ydre Sansninger (Smerte, Lys, Lyd etc.) til Hjærnen, medens de sidste ere de Baner, paa hvilke den i Hjærnen opstaaede Vilje meddeles •) Paa lignende Maade som der af Galden udskilles Galdesten, afsætter Urinen ikke sjælden i Nyrerne og i Urinblæren haarde stenagtige Masser, som man kalder Nyre- eller Blæresten.