Det Menneskelige Legeme

'68 Fjerde Del. Nervesystemet og Sanseorganerne. J • Legemets Bevægelsesorganer, Musklerne. Ledningen følger altid kun en Retning. Man kalder denne Del af det samtlige Nerve- system det vilkaarlige Nervesystem. Ganglier eller sympatiske Nerver ere særlig udbredte i saadanne Organer, som ikke ere underkastede vor Viljes Herre- dømme, f. Ex. i Maven og Tarmkanalen. De danne det saa- kaldte ujdlkaarlige. Nervesystem. Dette staar i Forbindelse med det vilkaarlige gjennem talrige Nervetraade. Nervesubstansen, hvoraf Hovedmassen af Hjærnen, Ryg- marven og Nerverne bestaa, er en blød, ikke meget blodrig, enten hvid eller graarød Substans. Den første, den hvide Substans, findes i Særdeleshed i Hjærnens Indre, i Rygmarvens 1 de periferiske Nerver, den sidste, den graa Sub- stans, er mere blodrig end den hvide og i langt ringere Mængde til Stede end denne. Ved mikroskopisk Undersøgelse af Nervesubstansen iagt- tager man: fine Rør eller Traade (Nervetraade) og fine, forskjelligt byggede Blærer eller Celler (Nerveceller, Ganglieceller). Ved kemisk Undersøgelse finder man, at Nervesubstansen hovedsagelig bestaar af Æggehvide og fosforholdigt Fedt. Nervetraadene, som ikke i alle Nerver have samme Gjennemsnit, men forøvrigt en meget overensstemmende Bygning, forgrene sig aldrig og smelte heller il aldrig sammen med hverandre, men w løbe som uafbrudte Traade fra Hjærnen til den 1 || periferiske Legemsdel eller omvendt. Å ffii Enhver enkelt Nervetraad er omsluttet af i et hindeagtigt Hylster, som skiller de enkelte > M Traade fra hverandre. Flere saadanne Traade k ere forenede med et fint Bindevæv til et Bundt og omgivne af en noget stærkere fælles Hinde Fig. 41- Nervetraade af Bindevæv. Et vist Antal af saadanne Bundter marv. danner da i Regelen en Nerve, hvilken vi finde som en hvid S træn g eller Traad imel- lem Musklerne, under Huden etc. Det yderste Hylster om hele Nerven kaldes Nerveskeden. I Hjærnen ligge Nervetraade uden Hylster umiddel- bart ved hverandre, de blive beskyttede i Fællesskab af IfiK