Det Menneskelige Legeme
Forfatter: J. BLOCHWITZ, A. FIEDLER
År: 1886
Forlag: TH. LIND, THIELES BOGTRYKKERI
Sted: KJØBENHAVN
Sider: 98
UDK: 611
KORT BESKREVET
AF
Dr. med. A. FIEDLER
Overlæge, Livlæge hos H. M. Kongen af Sachsen,
OG
Dr. phil. J. BLOCHWITZ,
Overlærer ved det kgl. Lærerindeseminarium i Dresden.
PAA DANSK VED
AUGUSTA FENGER.
MED MANGE TRÆSNIT OG 4 BILAG I FARVETRYK.
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
Hjærnen og Rygmarven.
69
de Hinder, der omgive Hjærnen (som vi
senere skulle lære at kjende).
Nerve- og Gangliecellerne findes navn-
lig i Hjærnens og Rygmarvens graa Sub-
stans og paa det sympatiske Nervesystems
Omraade*).
I. Hjærnen og Rygmarven.
(Nervesystemets Centralorganer).
1. Hjærnen.
Hjærnen er et halvkugleformet Organ,
bestaaende af Nervemasse og Blodkar,
der ligger i Hjærneskallen og er Sædet
for al højere Sanse- og Aandsvirksomhed.
Alt aandeligt Arbejde, alle Sanseindtryk
og Iagttagelser fuldbyrdes i Hjærnen. Til-
lige udgaar herfra Impulsen til alle vil-
kaarlige Bevægelser. Den har en uregel-
mæssig, fladere Basis, som hviler paa
Hjærneskallens Bund, og en øvre, hvælvet
Flade.
Hjærnens Længde (maalt forfra bag-
til) er hos Voxne c. 14 Centimeter (mel-
lem 4 og 5 Tommer), Breden c. 12 Cen-
timeter, Gj en nems nittet fra oven ned-
efter omtrent lige saa meget, og Vægten
varierer imellem ijS til 2 Kilogram (fra
3 til 4 %) **)•
Hele Hjærnen inddeles i:
den store Hjærne,
den lille Hjærne,
den midterste Hjærne.
*) Saalænge Livet er til Stede, lader der sig
paavise elektriske Fremtoninger (elektriske Strømme)
i Nerverne saavelsom i Musklerne. De ytre sig paa
forskjellig Maade alt efter som Nerven er i Virk-
somhed eller ej.
Fig. 42.
Kvindens Hjærne er omtrent 50 til 60 Gram
(10 å 12 Kvint) lettere end Mandens. Vægten af
Hjærnens Ind-
deling og
Beskaffenhed.
A Store Hjærne.
B Lille Hjærne.
C Rygmarv.
1 Lugtenerve.
2 Synsnerve.
3 Fælles Øje-
muskel nerve.
4 Rullemuskel-
nerve.
5 den tredelte
Nerve.
a) lille Rod.
b) store Rod.
6 Ydre Øj emuskel-
nerve.
7 Ansigtsnerve.
8 Hørenerve.
9 Tungesvælg-
nerve.
10 Lungemave-
nerve.
11 Binerve eller
g N akkerygnerve.
12 Tungens Mu-
skelnerve;
13 Marvkuglerne.
14 Tragten (ud-
gaaende fra
Bunden af den
gdje Hjærne-
hule).
15 Broen.
16 Forlængede
Marv.
17 Forreste Hjær-
nelapper.
18 Mellemste do.
19 Bageste do.
20 Indre Hoved-
pulsaare.
21 Pulsaaren paa
Hjærnebasis.
22 Hvirvelpulsaare
23 Rygmarvs-
nerver.
a) forreste Rod.
b) bageste Rod.
24 Nerveknuder.
25 Rygmarvs-
keglen.
26 Rygmarvs-
traaden.
27 Hestehalen (det
er Røddei-ne af
Lænde-og Bæk-
kennerver)
28 Haarde Ryg
marvshinde.
29 Det tandede
Baand.