Det Menneskelige Legeme

Forfatter: J. BLOCHWITZ, A. FIEDLER

År: 1886

Forlag: TH. LIND, THIELES BOGTRYKKERI

Sted: KJØBENHAVN

Sider: 98

UDK: 611

KORT BESKREVET

AF

Dr. med. A. FIEDLER

Overlæge, Livlæge hos H. M. Kongen af Sachsen,

OG

Dr. phil. J. BLOCHWITZ,

Overlærer ved det kgl. Lærerindeseminarium i Dresden.

PAA DANSK VED

AUGUSTA FENGER.

MED MANGE TRÆSNIT OG 4 BILAG I FARVETRYK.

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 120 Forrige Næste
Hjærnen og Rygmarven. 69 de Hinder, der omgive Hjærnen (som vi senere skulle lære at kjende). Nerve- og Gangliecellerne findes navn- lig i Hjærnens og Rygmarvens graa Sub- stans og paa det sympatiske Nervesystems Omraade*). I. Hjærnen og Rygmarven. (Nervesystemets Centralorganer). 1. Hjærnen. Hjærnen er et halvkugleformet Organ, bestaaende af Nervemasse og Blodkar, der ligger i Hjærneskallen og er Sædet for al højere Sanse- og Aandsvirksomhed. Alt aandeligt Arbejde, alle Sanseindtryk og Iagttagelser fuldbyrdes i Hjærnen. Til- lige udgaar herfra Impulsen til alle vil- kaarlige Bevægelser. Den har en uregel- mæssig, fladere Basis, som hviler paa Hjærneskallens Bund, og en øvre, hvælvet Flade. Hjærnens Længde (maalt forfra bag- til) er hos Voxne c. 14 Centimeter (mel- lem 4 og 5 Tommer), Breden c. 12 Cen- timeter, Gj en nems nittet fra oven ned- efter omtrent lige saa meget, og Vægten varierer imellem ijS til 2 Kilogram (fra 3 til 4 %) **)• Hele Hjærnen inddeles i: den store Hjærne, den lille Hjærne, den midterste Hjærne. *) Saalænge Livet er til Stede, lader der sig paavise elektriske Fremtoninger (elektriske Strømme) i Nerverne saavelsom i Musklerne. De ytre sig paa forskjellig Maade alt efter som Nerven er i Virk- somhed eller ej. Fig. 42. Kvindens Hjærne er omtrent 50 til 60 Gram (10 å 12 Kvint) lettere end Mandens. Vægten af Hjærnens Ind- deling og Beskaffenhed. A Store Hjærne. B Lille Hjærne. C Rygmarv. 1 Lugtenerve. 2 Synsnerve. 3 Fælles Øje- muskel nerve. 4 Rullemuskel- nerve. 5 den tredelte Nerve. a) lille Rod. b) store Rod. 6 Ydre Øj emuskel- nerve. 7 Ansigtsnerve. 8 Hørenerve. 9 Tungesvælg- nerve. 10 Lungemave- nerve. 11 Binerve eller g N akkerygnerve. 12 Tungens Mu- skelnerve; 13 Marvkuglerne. 14 Tragten (ud- gaaende fra Bunden af den gdje Hjærne- hule). 15 Broen. 16 Forlængede Marv. 17 Forreste Hjær- nelapper. 18 Mellemste do. 19 Bageste do. 20 Indre Hoved- pulsaare. 21 Pulsaaren paa Hjærnebasis. 22 Hvirvelpulsaare 23 Rygmarvs- nerver. a) forreste Rod. b) bageste Rod. 24 Nerveknuder. 25 Rygmarvs- keglen. 26 Rygmarvs- traaden. 27 Hestehalen (det er Røddei-ne af Lænde-og Bæk- kennerver) 28 Haarde Ryg marvshinde. 29 Det tandede Baand.