Det Menneskelige Legeme

Forfatter: J. BLOCHWITZ, A. FIEDLER

År: 1886

Forlag: TH. LIND, THIELES BOGTRYKKERI

Sted: KJØBENHAVN

Sider: 98

UDK: 611

KORT BESKREVET

AF

Dr. med. A. FIEDLER

Overlæge, Livlæge hos H. M. Kongen af Sachsen,

OG

Dr. phil. J. BLOCHWITZ,

Overlærer ved det kgl. Lærerindeseminarium i Dresden.

PAA DANSK VED

AUGUSTA FENGER.

MED MANGE TRÆSNIT OG 4 BILAG I FARVETRYK.

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 120 Forrige Næste
70 Fjerde Del. Nervesystemet og Sanseorganerne. Den store Hjærne (IV 5). Den store Hjærne indtager den forreste og øverste Del af Hjærnehulen og omfatter c. ?/8 af den samtlige Hjærne- masse. Den deles ved en fra Overfladen forfra hen imod Nakken løbende, c. 2 til 2>5 Centimeter (c. 3/4 Tomme) dyb Længde- fure, i to ensartede Sidehalvdele, som man kalder Halvkugler eller Hemisphærer. Hver af disse Halvkugler deles igjen i en forreste, en midterste og en bageste Del, som ere skilte ved Indsnit fra Basis. Disse Dele kaldes Hjærne lap per. Man taler altsaa, da man paa den store Hjærne skjelner imellem 6 Afsnit, om 2 forreste, 2 midterste og 2 bageste Hjærnelapper. Den store Hjærnes Overflade frembyder uregelmæssige tarmlig- nende Vindinger, der ere skilte fra hverandre ved ii2 til 2j3 Centimeter (c. r/2 til 2/3 Tomme) dybe Furer*). Enhver af disse Furer har sin sær- Fig. 43. Hjærnens Overflade set fra oven. ab Længdefuren, som deler Hjærnen i egne Betegnelse. Fis'. A2. en højre og en venstre Hemisphære. D ° . c c den store Hjærnes forreste Lapper. Den Store Hjærne beStaar i de da den store Hjærnes bageste Lapper. indre Dele af hvid Nervesubstans, Marvsubstans; i Periferien, der svarer til Hjærnevindingerne, finde vi et c. 3 til 4 Millimeter (c. r/3 Linje) tykt Lag graa Nerve- substans, Barksubstans. Den hvide Substans er saagodtsom ude- lukkende dannet af Nervetraade, den graa af rundagtige eller stjærneformede Celler, Ganglier eller Hjærneceller, som hænge sammen dels indbyrdes, dels med Traadene i den hvide Substans. Dyrenes Hjærner er, i Forhold til Legemsvægten, stedse meget mindre end den menneskelige Hjærnes Vægt. Den sidste er en 45 å 50de Del af Legemsvægten. En Hests Hjærne vejer ikkun omtrent 750 Gram (c. 1 Pcl. og 30 Kvint). Forstyrrelser i den aandelige Virksomhed kalder man, naar de vedvare i længere Tid uden Feber, Sindssygdomme; forbigaaende Forstyrrelser, saaledes som de forekomme i Febersygdomme, kalder man Delireren, Fantaseren etc. Hos Dyrene, især de lavere, ere disse Vindinger faa, eller de mangle ganske. Jo intelligentere en Skabning er, desto talrigere og mere sammensatte ere disse Hjærnevindinger.