Det Menneskelige Legeme
Forfatter: J. BLOCHWITZ, A. FIEDLER
År: 1886
Forlag: TH. LIND, THIELES BOGTRYKKERI
Sted: KJØBENHAVN
Sider: 98
UDK: 611
KORT BESKREVET
AF
Dr. med. A. FIEDLER
Overlæge, Livlæge hos H. M. Kongen af Sachsen,
OG
Dr. phil. J. BLOCHWITZ,
Overlærer ved det kgl. Lærerindeseminarium i Dresden.
PAA DANSK VED
AUGUSTA FENGER.
MED MANGE TRÆSNIT OG 4 BILAG I FARVETRYK.
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
70
Fjerde Del. Nervesystemet og Sanseorganerne.
Den store Hjærne (IV 5).
Den store Hjærne indtager den forreste og øverste
Del af Hjærnehulen og omfatter c. ?/8 af den samtlige Hjærne-
masse.
Den deles ved en fra Overfladen forfra hen imod Nakken
løbende, c. 2 til 2>5 Centimeter (c. 3/4 Tomme) dyb Længde-
fure, i to ensartede Sidehalvdele, som man kalder Halvkugler
eller Hemisphærer.
Hver af disse Halvkugler deles
igjen i en forreste, en midterste og
en bageste Del, som ere skilte
ved Indsnit fra Basis. Disse Dele
kaldes Hjærne lap per. Man taler
altsaa, da man paa den store
Hjærne skjelner imellem 6 Afsnit,
om 2 forreste, 2 midterste og 2
bageste Hjærnelapper.
Den store Hjærnes Overflade
frembyder uregelmæssige tarmlig-
nende Vindinger, der ere skilte fra
hverandre ved ii2 til 2j3 Centimeter
(c. r/2 til 2/3 Tomme) dybe Furer*).
Enhver af disse Furer har sin sær-
Fig. 43. Hjærnens Overflade
set fra oven.
ab Længdefuren, som deler Hjærnen i egne Betegnelse. Fis'. A2.
en højre og en venstre Hemisphære. D ° .
c c den store Hjærnes forreste Lapper. Den Store Hjærne beStaar i de
da den store Hjærnes bageste Lapper.
indre Dele af hvid Nervesubstans,
Marvsubstans; i Periferien, der svarer til Hjærnevindingerne, finde
vi et c. 3 til 4 Millimeter (c. r/3 Linje) tykt Lag graa Nerve-
substans, Barksubstans. Den hvide Substans er saagodtsom ude-
lukkende dannet af Nervetraade, den graa af rundagtige eller
stjærneformede Celler, Ganglier eller Hjærneceller, som hænge
sammen dels indbyrdes, dels med Traadene i den hvide Substans.
Dyrenes Hjærner er, i Forhold til Legemsvægten, stedse meget mindre end den
menneskelige Hjærnes Vægt. Den sidste er en 45 å 50de Del af Legemsvægten.
En Hests Hjærne vejer ikkun omtrent 750 Gram (c. 1 Pcl. og 30 Kvint).
Forstyrrelser i den aandelige Virksomhed kalder man, naar de vedvare i
længere Tid uden Feber, Sindssygdomme; forbigaaende Forstyrrelser, saaledes som
de forekomme i Febersygdomme, kalder man Delireren, Fantaseren etc.
Hos Dyrene, især de lavere, ere disse Vindinger faa, eller de mangle
ganske. Jo intelligentere en Skabning er, desto talrigere og mere sammensatte ere
disse Hjærnevindinger.