Det Menneskelige Legeme

Forfatter: J. BLOCHWITZ, A. FIEDLER

År: 1886

Forlag: TH. LIND, THIELES BOGTRYKKERI

Sted: KJØBENHAVN

Sider: 98

UDK: 611

KORT BESKREVET

AF

Dr. med. A. FIEDLER

Overlæge, Livlæge hos H. M. Kongen af Sachsen,

OG

Dr. phil. J. BLOCHWITZ,

Overlærer ved det kgl. Lærerindeseminarium i Dresden.

PAA DANSK VED

AUGUSTA FENGER.

MED MANGE TRÆSNIT OG 4 BILAG I FARVETRYK.

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 120 Forrige Næste
Hjærnen og Rygmarven. 71 I den store Hjærnes Indre ligge 6 Hulrum, der alle munde ind i den midterste Hule, som er delt ved en tynd Skillevæg, tre paa hver Side svarende til den store' Hjærnes Hovedlapper*). Den store Hjærne er omgiven af tre over hverandre liggende Hinder. Den yders te, fasteste, umiddelbart paa Hjærneskallen liggende Hinde, er den haarde Hjærnehinde. Denne be- klæder hele Hjærneskallens (og Rygradskanalens) Inderflade, er af blaalighvid Farve og danner i Hjærneskallens Midterlinje en seglformet, forfra bagtil løbende Fold, som sænker sig imellem begge Hemisphærernes ovenfor nævnte Længdefure og kaldes Hjærneseglen. Endvidere danner denne Hinde (i de bageste og nederste Dele af Hjærneskallen) fra højre til venstre en Tværfold, som kaldes den lille Hjærnes Telt, ved hvilken den store Hjærne for største Delen adskilles fra den lille. I den haarde Hinde løbe flere arterielle Kar; der findes imidlertid ogsaa i samme særlig vide Kanaler, Blodledere, gjennem hvilke det fra Hjærnen tilbagevendende, venøse Blod samler sig, og gjennem Aabningen i Grunddelen løber ned i Halsens store Vener (Jugularvener) og derfra til Hjærtet. Den midterste Hinde kaldes Spindelvævshinden**). Den er tynd og fin og bestaar af to tæt paa hinanden liggende Hinder, af hvilke den ydre er fast sammenhængende med Inder- fladen af den haarde, den indre med Overfladen af den inderste (bløde) Hjærnehinde. Spindelvævshinden afsondrer en ringe Mængde Vædske, som holder de mod hinanden vendte Hindeflader fugtige og glatte. Den trænger ikke ind imellem Hjærnevindingerne. Ligesom den haarde Hjærnehinde fortsættes ogsaa denne ned i Rygradskanalen og danner her sammen med denne et Hylster om Rygmarven. *) Samler sig i Sygdomstilfælde Vædske i 'disse Huler, kalder man denne Sygdom Hjærnevattersot; den forekommer meget hyppig hos Børn. Hjærnens enkelte Dele ere af Anatomerne bievne betegnede med særegne Navne; men det vilde føre os for vidt, om vi her vilde betragte de finere anatomiske Forhold. ■ En særlig kompliceret Bygning frembyder Hjærnebasis, som Tavle IV viser. Paa den store Hjærnes Basis ligge de 12 Par Hjærnenerver, som dels løbe til Sanseorganerne, dels til Ansigtsmusklerne, dels forsyne Ansigtshuden med Følenerver. I den store Hjærnes Indre ligger Hjæmebjælken, se lodr. Gj. 8, den gjennemsigtige Skillevæg, Synshøjene etc. *•) Den hører til de saakaldte serøse Hinder og ligner som saadan Bug- og Brysthinden.