Det Menneskelige Legeme
Forfatter: J. BLOCHWITZ, A. FIEDLER
År: 1886
Forlag: TH. LIND, THIELES BOGTRYKKERI
Sted: KJØBENHAVN
Sider: 98
UDK: 611
KORT BESKREVET
AF
Dr. med. A. FIEDLER
Overlæge, Livlæge hos H. M. Kongen af Sachsen,
OG
Dr. phil. J. BLOCHWITZ,
Overlærer ved det kgl. Lærerindeseminarium i Dresden.
PAA DANSK VED
AUGUSTA FENGER.
MED MANGE TRÆSNIT OG 4 BILAG I FARVETRYK.
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
Hjærnen og Rygmarven.
71
I den store Hjærnes Indre ligge 6 Hulrum, der alle munde
ind i den midterste Hule, som er delt ved en tynd Skillevæg,
tre paa hver Side svarende til den store' Hjærnes Hovedlapper*).
Den store Hjærne er omgiven af tre over hverandre liggende
Hinder.
Den yders te, fasteste, umiddelbart paa Hjærneskallen
liggende Hinde, er den haarde Hjærnehinde. Denne be-
klæder hele Hjærneskallens (og Rygradskanalens) Inderflade, er
af blaalighvid Farve og danner i Hjærneskallens Midterlinje en
seglformet, forfra bagtil løbende Fold, som sænker sig imellem
begge Hemisphærernes ovenfor nævnte Længdefure og kaldes
Hjærneseglen.
Endvidere danner denne Hinde (i de bageste og nederste
Dele af Hjærneskallen) fra højre til venstre en Tværfold, som
kaldes den lille Hjærnes Telt, ved hvilken den store Hjærne for
største Delen adskilles fra den lille.
I den haarde Hinde løbe flere arterielle Kar; der findes
imidlertid ogsaa i samme særlig vide Kanaler, Blodledere, gjennem
hvilke det fra Hjærnen tilbagevendende, venøse Blod samler sig,
og gjennem Aabningen i Grunddelen løber ned i Halsens store
Vener (Jugularvener) og derfra til Hjærtet.
Den midterste Hinde kaldes Spindelvævshinden**).
Den er tynd og fin og bestaar af to tæt paa hinanden liggende
Hinder, af hvilke den ydre er fast sammenhængende med Inder-
fladen af den haarde, den indre med Overfladen af den inderste
(bløde) Hjærnehinde.
Spindelvævshinden afsondrer en ringe Mængde Vædske,
som holder de mod hinanden vendte Hindeflader fugtige og glatte.
Den trænger ikke ind imellem Hjærnevindingerne.
Ligesom den haarde Hjærnehinde fortsættes ogsaa denne
ned i Rygradskanalen og danner her sammen med denne et
Hylster om Rygmarven.
*) Samler sig i Sygdomstilfælde Vædske i 'disse Huler, kalder man denne
Sygdom Hjærnevattersot; den forekommer meget hyppig hos Børn. Hjærnens
enkelte Dele ere af Anatomerne bievne betegnede med særegne Navne; men det
vilde føre os for vidt, om vi her vilde betragte de finere anatomiske Forhold.
■ En særlig kompliceret Bygning frembyder Hjærnebasis, som Tavle IV viser.
Paa den store Hjærnes Basis ligge de 12 Par Hjærnenerver, som dels løbe
til Sanseorganerne, dels til Ansigtsmusklerne, dels forsyne Ansigtshuden med
Følenerver.
I den store Hjærnes Indre ligger Hjæmebjælken, se lodr. Gj. 8, den
gjennemsigtige Skillevæg, Synshøjene etc.
*•) Den hører til de saakaldte serøse Hinder og ligner som saadan Bug- og
Brysthinden.