Det Menneskelige Legeme
Forfatter: J. BLOCHWITZ, A. FIEDLER
År: 1886
Forlag: TH. LIND, THIELES BOGTRYKKERI
Sted: KJØBENHAVN
Sider: 98
UDK: 611
KORT BESKREVET
AF
Dr. med. A. FIEDLER
Overlæge, Livlæge hos H. M. Kongen af Sachsen,
OG
Dr. phil. J. BLOCHWITZ,
Overlærer ved det kgl. Lærerindeseminarium i Dresden.
PAA DANSK VED
AUGUSTA FENGER.
MED MANGE TRÆSNIT OG 4 BILAG I FARVETRYK.
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
Hjærnen og Rygmarven. 73
Den midterste Hjærne.
Den midterste Hjærne kalder man den Del af Hjærnen,
som forbinder den store Hjærne, den lille Hjærne og Rygmarven
med hverandre.
Den ligger hovedsagelig paa Hjærnebasis; man regner til
denne den forlængede Marv, Varolsbroen og Firhøjene.
Den forlængede Marv er den øverste noget opsvulmede
Del af Rygmarven (IV 14); den ligger op til den lille Hjærnes
nederste Flade og hænger sammen med denne ved to tykke
Strænge.
Varolsbroen (IV 13) ligger som et tykt, af Nervesub-
stans bestaaende Tværbaand ved den forreste og øverste Ende
af den forlængede Marv og staar ved tykke Nervestrænge i
Forbindelse dels med denne, dels med den store og lille
Hjærne.
Firhøjene ligge i Hjærnens Indre og hænge ligeledes
sammen paa flere Steder med den store og den lille Hjærne*).
2. Rygmarven.
Rygmarven er en af Nervetraade og Nerve- eller Ganglie-
celler bestaaende, forfra bagtil noget fladtrykt Stræng, omtrent
6 til 8 Millimeter i Gjennemsnit, som (liggende i Hvirvelkanalen)
naar fra Baghovedets Hul til den anden Lændehvirvel og er om-
given af tre Hinder, der svare til de ovenfor omtalte Hjærne-
hinder og ere at betragte som Fortsættelser af disse.
Rygmarven, som hænger uafbrudt sammen med Hjærnen,
forener talrige Bevæge- og Følener^vetraade fra Legemet og fører
dem op til Hjærnen. Til Rygmarvens Forstrænge gaa Bevæge-
nerverne, til Side- og Bagstrængene hovedsagelig Følenerverne.
Til begge Sider udgaa fra Rygmarven i forskjellig Højde
31 Par Nerver, som ere sammensatte af en forreste og en
*) Hvad de enkelte Hjærnedeles Virksomheder angaar, da ere de os kun
delvis bekjendte. Vi vide f. Ex., at den stores HjærnesHalvkugler, især den graa
Substans, ere Organer for den højere Sjælevirksomhed, at Viljen, Tanken, Bevidst-
heden etc. opstaa i disse Dele; men paa hvilken Maade Sjælevirksomheden
gaar for sig, — det er os endnu fuldstændig ubekjendt! Hjærnens Ernæring
gjennem Blodkarrene finder hovedsagelig Sted under Søvnen. Hjærnens vedvarende
Virksomhed under Søvnen ytrer sig som Drøm.
Den lille Hjærne forener de forskjellige Bevægelser til et bestemt Maal.
Fra den forlængede Marv synes særlig Aandeprocessen at blive reguleret. —; Ikke
alle Dele af Hjærnen ere følsomme; den lille Hjærne og forskjellige Partier i den.
store (især Hjærnebarken) taale dybe Saar, uden at den saarede føler Smerte.