Det Menneskelige Legeme

►i Fjerde Del. Nervesystemet og Sanseorganerne. bageste Rod, den første indeholder Bevægenerver, den sidste Følenerver; de forsyne Legemets forskjellige Dele med Bevæge- og Følenerver. Nerveknude. Rygmarvsnervernes bages te Rod svulmer op, i det den har gjennembrudt Rygmarvshuden, til en næppe ærtestor Nerve- knude eller Ganglion. Rygmarven selv er dannet indvendig (i sin centrale Del) af graa, udvendig (i sin periferiske Del) af hvid Nervesubstans, det omvendte af, hvad der er Tilfældet med Hjærnemassen. Paa Rygmarven ses en forreste og en bageste Længdespalte, som deler den i to Sidehalvdele. For neden ender Rygmarven i et afstumpet kegleformet Rygmarvstap. Legeme, Rygmarvstappe n, fra hvilken en fast Traad, Ryg- Rygmarvstraad.marvstraaden, fører nedad i Halebenskanalen. Hestehalen. pe Nerver, som udspringe paa Rygmarvens nederste Del og løbe til de nedre Extremiteter, have meget lange Rødder og udgaa under en spids Vinkel fra Hovedstammen. Idet de ligge sammen i et stort Antal i Hvirvelkanalens nederste Del, danne de et Bundt af enkelte Nervestrænge, som man kalder Hestehalen (IV. 27). Rygmarven er ikke overalt lige tyk; man skjelner imellem en Hals- og en Lændefortykkelse, svarende til Afgangsstedet for Nerverne til Over- og Underextremiteterne *). 11. Nerverne. Nerverne, som ere sammensatte af enkelte Traade, ind- deles i: 1. Hjærne- og Rygmarvsnerver og 2. sympatiske Nerver eller Ganglienerver. • \ 1. Hjærne- og Rygmarvsnerverne. Hjærne- og Rygmarvsnerverne ere enten Føle- eller Be- vægenerver; de udspringe i Hjærnen, Hjærnenerverne, eller i Rygmarven, Rygmarvsnerverne. Jo længere de fjærne sig fra de centrale Udspringssteder, desto flere Nervetraade afgaa der fra Nervestrængen, desto mere Ved Rygmarvssygdomme indtræder enten Lamhed og mangelfuld Følelse i Arme og Ben, eller heftige Smerter og krampagtige Muskelsammentrækninger.