Det Menneskelige Legeme

Nerverne. 75 forgrener den sig, uden at dens enkelte Traade dele sig eller sammensmelte med hverandre, indtil den sluttelig opløser sig i de fineste Nervetraade. Ledningen i de enkelte Traade er, som allerede nævnt, forskjellig efter Nervens Art. I Bevægenerverne foregaar den fra Hjærnen til Musklerne, (fra Centrum til Periferien — centrifugal). I Følenerverne fra Huden etc. til Hjærnen. (fra Periferien til Centrum — centripetal). Bevægenerverne ere de Baner, ad hvilke Aandens Befa- linger. meddeles de vilkaarlige Muskler og foranledige dem til Kontraktion (Sammentrækning). Igjennem Følenerverne derimod forplantes de fra Omverdenen modtagne Indtryk (Sansninger) til- Hjærnen *). I Regelen indeholder en større Nerve blandede Traade, det vil sige baade Føle- og Bevægenerver, sjælden kun den ene eller den anden Slags. Kun faa Organer og Legemsdele ere helt blottede for Nerver, f. Ex. Negle, Haar, Overhud, Brusk; dog besidde ogsaa forskjellige indre Organer (Lunge, Milt, Lever) kun faa eller vel endog slet ingen Følenerver. I Nervesystemets Centralorgan hænge Nervetraadene sam- men med Nervecellerne. I de periferiske Traade findes ofte komplicerede Ende- apparater, som f. Ex. i Sanseorganernes Nerver (Øje, Øre, Hud). Den Maade, paa hvilke mange Nerver ende i Periferien, er endnu ikke fuldkommen bekjendt. Hjærnenerverne komme til Syne paa Hjærnebasis og træde gjennem Aabninger i Hjærneskallen ud til Sanseredskaberne, til Bevæge- og Følenerver. *) Berører jeg f. Ex. en hed Gjenstand med Fingeren, saa vil den derved opstaaede Smerte blive meddelt Hjærnen gjennem Følenerverne; dér modtage Be- vægeneryerne samtidig den Befaling at foranledige, de vedkommende Muskler til at trække sig sammen; nu først ere vi i Stand til at trække den Finger tilbage, i hvilken vi følte Smerte. Alle disse Begivenheder ere imidlertid et Øjebliks Sag. Ødelægges eller overskæres en Bevægenerve, fremkommer Lamhed, pirres den, opstaar Krampe i Musklerne. Irritation af en Følenerve foraarsager Smerte, ødelægges eller overskæres den, fremkommer Følesløshed, Et Nerveindtryk straaler ofte over paa andre Nerver, hvilket kaldes Nerve- reflex. Derved forklares forskjellige Reflexbevægelser og Reflexfølelser, f. Ex. Nysen ved at se mod Solen, Hjærtebanken ved Angst og Frygt. 6