Det Menneskelige Legeme

Forfatter: J. BLOCHWITZ, A. FIEDLER

År: 1886

Forlag: TH. LIND, THIELES BOGTRYKKERI

Sted: KJØBENHAVN

Sider: 98

UDK: 611

KORT BESKREVET

AF

Dr. med. A. FIEDLER

Overlæge, Livlæge hos H. M. Kongen af Sachsen,

OG

Dr. phil. J. BLOCHWITZ,

Overlærer ved det kgl. Lærerindeseminarium i Dresden.

PAA DANSK VED

AUGUSTA FENGER.

MED MANGE TRÆSNIT OG 4 BILAG I FARVETRYK.

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 120 Forrige Næste
Nerverne. 75 forgrener den sig, uden at dens enkelte Traade dele sig eller sammensmelte med hverandre, indtil den sluttelig opløser sig i de fineste Nervetraade. Ledningen i de enkelte Traade er, som allerede nævnt, forskjellig efter Nervens Art. I Bevægenerverne foregaar den fra Hjærnen til Musklerne, (fra Centrum til Periferien — centrifugal). I Følenerverne fra Huden etc. til Hjærnen. (fra Periferien til Centrum — centripetal). Bevægenerverne ere de Baner, ad hvilke Aandens Befa- linger. meddeles de vilkaarlige Muskler og foranledige dem til Kontraktion (Sammentrækning). Igjennem Følenerverne derimod forplantes de fra Omverdenen modtagne Indtryk (Sansninger) til- Hjærnen *). I Regelen indeholder en større Nerve blandede Traade, det vil sige baade Føle- og Bevægenerver, sjælden kun den ene eller den anden Slags. Kun faa Organer og Legemsdele ere helt blottede for Nerver, f. Ex. Negle, Haar, Overhud, Brusk; dog besidde ogsaa forskjellige indre Organer (Lunge, Milt, Lever) kun faa eller vel endog slet ingen Følenerver. I Nervesystemets Centralorgan hænge Nervetraadene sam- men med Nervecellerne. I de periferiske Traade findes ofte komplicerede Ende- apparater, som f. Ex. i Sanseorganernes Nerver (Øje, Øre, Hud). Den Maade, paa hvilke mange Nerver ende i Periferien, er endnu ikke fuldkommen bekjendt. Hjærnenerverne komme til Syne paa Hjærnebasis og træde gjennem Aabninger i Hjærneskallen ud til Sanseredskaberne, til Bevæge- og Følenerver. *) Berører jeg f. Ex. en hed Gjenstand med Fingeren, saa vil den derved opstaaede Smerte blive meddelt Hjærnen gjennem Følenerverne; dér modtage Be- vægeneryerne samtidig den Befaling at foranledige, de vedkommende Muskler til at trække sig sammen; nu først ere vi i Stand til at trække den Finger tilbage, i hvilken vi følte Smerte. Alle disse Begivenheder ere imidlertid et Øjebliks Sag. Ødelægges eller overskæres en Bevægenerve, fremkommer Lamhed, pirres den, opstaar Krampe i Musklerne. Irritation af en Følenerve foraarsager Smerte, ødelægges eller overskæres den, fremkommer Følesløshed, Et Nerveindtryk straaler ofte over paa andre Nerver, hvilket kaldes Nerve- reflex. Derved forklares forskjellige Reflexbevægelser og Reflexfølelser, f. Ex. Nysen ved at se mod Solen, Hjærtebanken ved Angst og Frygt. 6