Det Menneskelige Legeme

Nerverne. 77 dem og danne netformede Fletninger om de forskjellige Or- ganer (Mave, Tarme, Lever, Kar etc). Den største Nerveknude ligger bagved Mavesækken. En sammenhængende Række af saadanne Ganglier findes paa begge Sider af Hvirvelsøjlen. Man kalder denne Stræng Grænsestrængen. Den bestaar af c. 25 enkelte Knuder, Ganglier, som . ved utallige Traade hænge sammen indbyrdes med det vilkaarlige Nervesystem og med de omkringliggende Ganglier. III. Sanseorganerne. Sanseorganerne i Almindelighed. Sanseorganerne ere Apparater, ved' hvis Hjælp visse Til- stande og Fremtoninger optages fra Omverdenen og ledes til Hjærnen. Træffer f. Ex. en Lysstraale, det vil sige et Antal Æthersvingninger (Ætherbølger) *), Øjet, eller en Tone, det vil sige et Antal Luftsvingninger (Luftbølger), Øret, saa pirres strax henholdsvis Synsnervens eller Hørenervens Endeapparater, det vil sige, der foregaar visse Forandringer og Bevægelser (Svingninger) i dem. Disse overføres til de fineste Dele (Molekuler) af Syns- eller Hørenervetraadene, hvori der opstaar Molekular- bevægelser, der forplante sig fra de nævnte Sanseorganers Ende- apparater til Hjærnen. Her opløses Molekularbevægelserne, fra hvilke Sjælen danner sig et Lys eller Toneindtryk. Maaden, paa hvilken dette sker, er os endnu fuldkommen ubekjendt. Man skjelner mellem 5 Sanser: Følesansen, Smag- sansen, Lugtesansen, Høresansen og Synet; de Organer, der tjene som Redskaber (Sanseredskaber) for disse fem Sanser, ere: Huden, Tungen, Næsen, Øret og Øjet. Fysiologien nævner endnu nogle Sanser, af hvilke vi ville fremhæve enkelte. 1. Følesansen; Huden med Følelegemerne. Huden, som er Følesansens vigtigste Sæde, er allerede beskrevet Side 31. Vi gjentage her, at der paa Læderhudens ydre Flade findes talrige Forhøjninger, Følevorter eller Papiller. *) Ved Æther forstaar man en usynlig, elastisk Materie (der ikke lader sig veje), som antages at opfylde Rummene imellem de mindste Dele (Molekuler og Atomer). 6*