Det Menneskelige Legeme

78 Fjerde Del. Nervesystemet og Sanseorganerne. I mange af disse ligge saakalclte Følelegemer. Disse ere Følelsens eller Følenervernes Endeapparater og bestaa af omtrent T/IO Milli- meter store ovale Knuder, som ere omspundne med elastiske Traade, og i hvis Indre der findes en Kjærne. Jo tættere Huden er besat med saadanne Følelegemer, desto finere er Følelsen der, som i Fingerspidserne, Haandfladerne, Tungespidsen, Læberne o. s. v. Gjennem Følenerverne dannes i Hjærnen Forestillinger om de Gjenstandes Form og Beskaffenhed, som vi beføle. Fig. 44. Hudpapille med Føle- vorter a Indtrædende Nervegren. b Nervetraadens Ende. c Tværliggende Kærne. Forst. c. 800. Blive Følelegemerne pirrede for stærkt, det vil sige, trykkes de haardt eller stødes og stikkes, saa fremkommer Smertefornem- melse. Runde og glatte Former ere be- hageligere at føle paa end spidse og kantede. Endvidere lægger man Mærke til Temperat ur følelsen, hvis perifere Nerve- endeapparat ligeledes maa ligge i Huden. Hvorledes imidlertid denne er indrettet, er os for Tiden endnu ubekjendt. Der gives nemlig særegne Nerver, som lede den Pir- ring, der ved Kulde (Varmemangel) eller Varme (Varmetilstrømning) udøves paa den ydre Hud, til Hjærnen og her bringes til Bevidsthed. De Nerver, som lede Kulde- og Varmefornemmelser til Hjærnen, ere maaske forskjellige fra Følenerverne, hvilket nogle Fysiologer slutte deraf, at Mennesker, som ere bievne lammede paa Følelsen, have be- holdt Temperaturfølelsen meget tydelig i det lammede Lem, ja at den endog er stegen abnormt. Ved at vænne sig til den Pirring, som Kulde og Varme udøve paa Huden, afstumpes Temperaturfølelsen. Stærkest er den udviklet i Tungespidsen, i Læberne, i Øjenlaagene og paa Halsen, Endelig gives der endnu en Muskelsans; denne lærer os at kjende den Gjenstands Form, Skikkelse og Vægt, som vi be- føle og løfte. Gjennem den faa vi Ide om den Retning, i hvilken et Tryk eller et Slag træffer Føleorganerne; vi faa Begreb om to Punkters Afstand fra hinanden paa et Legeme, som vi beføle. Beføle vi f. Ex. en Tætning, saa faa vi, efter den Maade paa hvilken vi stille og føre Fingrene, idet vi føle dens Grænser, med andre Ord efter den Anstrængelse, som Musklerne maa anvende, en Dom om Tætningens Begrænsning og Størrelse; endvidere kunne vi fra den Muskelanstrængelse, der er nødvendig, naar vi