Det Menneskelige Legeme

Sanseorganerne. 79 trykke paa et Legemes Overflade eller tage og veje det i Haanden, dømme om dets Konsistens og Tyngde. Tage vi Pennen i Haanden og skrive Bogstaver eller tegne, saa er det særlig Muskel- sansen, med hvilken vi afmaale de enkelte Kraftanstrængelser, som de forskjellige Muskler maa yde. Selvfølgelig træde Synet og Følelsen hjælpende og understøttende til. Hvor stor Øvelse, der hører til for at skaffe Muskelsansen den nødvendige Skarp- hed, ser man f. Ex. ved den venstre Haands Ubehjælpsomhed, naar man med den forsøger at skrive eller tegne. Oprindelig ere begge Extremiteter lige godt skikkede dertil. Hvor vidt man kan bringe det ved Øvelse, se vi paa Klaverspillerens enorme Haand- og Fingerfærdighed. Hovedsagelig er det her Muskel- sansen, som er udviklet til en fuldendt Skarphed. 2. Smagssansen; Smagsorganet — Tungen (se lodr. Gj. 24). Det vigtigste Organ for Smagen er Tungen; imidlertid ere ogsaa den haarde og bløde Gane samt Kindens indre Flade i Stand til at opfatte Smagsindtrykkene. Tungen er et meget bevægeligt Organ bestaaende af Muskelsubstans; den ligger paa Bunden af Mundhulen og tjener saavel til at tale med som til at tygge og synke med. Tunge musklerne udspringe dels paa Tungebenet (lodr. Gj. 28), dels paa Underkjæbens indre Flade; de sætte 3 un- gen i Stand til at udføre dens over- ordentlig forskjellige Bevægelser og Forandringer af Form. Tungen er beklædt med en Slim- hinde, under hvilken findes utallige fine Vorter (Tungevorter) af forskjellig Skik- kelse , der dels ere at betragte som Føleorganer ligesom Hudvorterne, dels som Smagsorganer, idet Smagsnerverne ende her. Smagsnervernes Endeorganer ere knop- eller løgagtige mikroskopiske Dan- nelser, som ere beliggende i stort Antal ved og i Tungevorterne. Paa Tungens nederste Flade fin- Fig. 45. Tungen. aa Tungebenshorn. b Strubelaagets øverste Rand, c Ophøjet Smags- vorte. dd Traadformede Smags- vorter. e Tungeryggen, f Tunge- spidsen. g Tungeroden med linse- formede Ophøj ninger.