Det Menneskelige Legeme
Forfatter: J. BLOCHWITZ, A. FIEDLER
År: 1886
Forlag: TH. LIND, THIELES BOGTRYKKERI
Sted: KJØBENHAVN
Sider: 98
UDK: 611
KORT BESKREVET
AF
Dr. med. A. FIEDLER
Overlæge, Livlæge hos H. M. Kongen af Sachsen,
OG
Dr. phil. J. BLOCHWITZ,
Overlærer ved det kgl. Lærerindeseminarium i Dresden.
PAA DANSK VED
AUGUSTA FENGER.
MED MANGE TRÆSNIT OG 4 BILAG I FARVETRYK.
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
8o
Fjerde Del. Nervesystemet og Sanseorganerne.
des et lodret staaende lille Baand, der forbinder Tungen med
Mundhulens Baand og kaldes Tungebaandet*).
Man kan dele Tungen i:
en forreste Del Tungespidsen, et særdeles følsomt Smags-
organ,
en øvre Del, Tungeryggen og
en bageste Del, Tungeroden.
Saasnart nu Føden eller overhovedet opløselige Stoffer be-
røre Endeapparatet af Smagsnerven, forplantes Indtrykket til
Hjærnen og iagttages her**).
Den egentlige Smagsnerve er Tungesvælgnerven; Tungens
Følenerve stammer fra den tredelte Nerve og Bevægenerven fra
Tungemuskelnerven (Side 76).
Smagsevnen er stærkest udviklet paa den bageste Del af
Tungen, der hvor de store Smagsvorter findes, mindre stærkt i
Tungeranden og den bløde Gane. Den mangler ganske paa
Tungens nederste Flade.
3. Lugtesansen; Lugteorganet — Næsen.
Den ydre Næse dannes, hvad den forreste Del angaar,
ved forskjellige Bruskplader, den bageste hovedsagelig ved
Overkjæbens Benforlængelse og ved Næsebenet (I. 8).
Over disse bruskede og benede Underlag ligger Huden.
I det Indre deles Næsehulen fortil af en bruskagtig-
(IV. lodr. Gj. 20), bagtil af en benagtig Skillevæg, Plovskærbenet
(se lodr. Gj. 19) og Sibenets lodrette Plade (lodr. Gj. 18) i to ens-
artede Huler, der bagtil gjennem to Aabninger staa i Forbindelse
med den bageste Del af Mundhulen og fortil modtage Luften
gjennem de to Næsehuller. Næsehulen har, lige saa vel som
Mundhulen, væsentlig Del i Dannelsen af Stemmen; i den op-
varmes ogsaa Luften, førend den træder ind i Lungerne.
Desuden findes paa Næsehulens Sidevæg tre, flere Gange
*) Undertiden er Tungen i stor Udstrækning sammenvoxet med Slimhinden i
Bunden af Mundhulen. Tungebaandet maa i dette Tilfælde gjennemskæres, Tungen
maa løses.
**) Kun saadanne Substanser kunne iagttages med Smagssansen, som ere op-
løselige i Vædsker. Uopløselige Stoffer have ingen Smag. Man skjelner mellem
bitter, sur, sød, salt o. s. v. Smag.
Naar Slimhindecellerne paa Tungens Overflade ikke føres bort med Spyttet,
men danne et tykt Lag, saa kalder man Tungen belagt. Ved tør eller belagt
Tunge formindskes Smagsevnen.