Det Forenede Dampskibs Selskab Aktieselskab
40 Aars Udvikling
Forfatter: Jul. Schovelin
År: 1906
Forlag: Dansk Reproduktions Anstalt
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 133
UDK: 061.5(489) For
DOI: 10.48563/dtu-0000133
Udgivet af Selskabet i Anledningen af fyrretyve Aarsdagen for dets stiftelse
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
alle isspærrede om Vinteren, og da omkring 1870 nye russiske Jernbaner
blev saa at sige stampede op af Jorden, kom de just til at ligge saaledes, at
Königsberg blev den naturlige Udførselshavn for hele det sydvestlige Rus-
land, for ej at tale om Polen og Lithauen. Den korteste Jernvej fra Sortehavet
(Odessa) til Østersøen kom 1873 til at udmunde i Königsberg, som alle-
rede i 1871 havde faaet direkte Forbindelse med den store Transit- og For-
delingsplads Moskau, Centret for hele den russiske Indenrigshandel. Og om-
trent samtidig (1872) omdannedes den russiske Toldtarif fra et Prohibitiv-
System til en liberal Beskyttelseslov. Herved opnaaede Königsberg tillige at
blive en første Rangs Speditionsplads for Indførslen til Rusland.
Men allerede inden Preusserstaden paa denne Vis havde naaet sin højeste
Blomstring, var Spirerne bievne lagte til dens Russeromsætnings Forfald.
Fra 1876 begyndte den russiske Jernbanepolitik med alleJ Midler at be-
gunstige Libau, hvor det endelig var lykkedes
Czarrigets Regering ved Opofrelse af Millioner at
skabe en isfri, russisk Østersøhavn. Gennem For-
bindelsen med Banerne Landworowo—Romny,
Kursk —Kiew og Charkow—Asow fik Libau,
særlig selvfølgelig om Vinteren, Ruslands frugt-
bareste Egne til Opland, for ej at tale om, at
man ad den Vej sparede den Omladning, som den
fra europæisk forskellige russiske Sporvidde nød-
vendiggør ved Udførsel over ikke-russisk Havn.
Den i de følgende Aar stærkt synkende Rubel-
kurs, der gjorde de russiske Jern ban e-Taxter for-
Admiral A. de Richelieu