Bornholms Højspændingsværk
Diskussion ført i de Bornholmske Dagblade mellem Hr. Professor Rung og Hr. Driftsbestyrer Engholm

til en ved Klemensker oprettet større Transformatorstation, fra hvilken der da udgaar et System af Ledninger paa 10,000 Volt til vedkommende Omraades Forsyning, der iøvrigt finder Sted paa samme Maade som for den sydlige og østlige Del. Anlægssum. Anlægskapitalen for det komplette Anlæg til Forsyning af hele Øen vil andrage ialt 8,100,000 Kr., idet der dog maa tages det samme Forbehold som for den sydlige og østlige Dels Vedkommende. Driftsoverslaget er beregnet paa samme Basis som for det foregaaende Projekt. Faste Udgifter: Rente 5 pCt. af 8,1 Mill. = 445,000 Kr., Afskr. 2'/2 pCt. af 8,1 Mill. = 202,000 Kr., ialt 647,000 Kr. Gennemsnitsprisen pr. Kw. Time vil da andrage 947,000 : 810,000 = 1 Kr. 17 Øre. Taksterne for Betaling af den forbrugte Elektricitet kan beregnes paa ganske samme Maade som i det foregaaende Tilfælde; de faste Afgifter bliver de samme, medens Betalingen efter Maaler even- tuelt kan nedsættes til 40 Øre pr. Kw. T. Slutningsbemærkninger. Som det vil fremgaa af de foretagne Beregninger, vil der ved Anlæg af et Elektricitetsværk til Forsyning af Bornholm under de nuværende Forhold fremkomme ret høje Priser paa Elektriciteten, og man vil ikke kunne forvente, at Gennemsnitsprisen for en Kw. Time kommer væsentlig under 1 Kr. 20 Øre, hvilket er noget mere end 3 Gange Prisen før Krigen. Da den høje Pris i Hoved- sagen er betinget af den høje Anlægssum, vil man i Fremtiden ikke kunne vente nogen væsentlig Reduktion, og en saadan vil kun fremkomme ved en Nedgang i Kulprisen; skulde f. Eks. Kulprisen falde til 30 Kr. pr. Ton, vil Produktionsprisen kun formindskes til ca. 1 Kr. pr. Kw. T. Det skal iøvrigt bemærkes, at det ikke er udelukket, at Elektricitetsforbruget efter Anlægets Ud- førelse vil vise sig at blive lavere end af mig beregnet, idet de høje Priser muligen vil paavirke For- brugerne til Sparsomhed. En saadan Nedgang i Forbruget vil dog paa Grund af de foreslaaede faste Afgifter ikke have nogen afgørende Indflydelse paa Rentabiliteten. Professoren sluttede med at sige, at det store Elektricitetsværk vilde blive til Virkelighed. Man skulde ikke oprette mindre Værker, men blot give Tid. Juul Dam takkede for Fremlæggelsen af Projektet og foreslog Amtmand, Kammerherre Valløe til Dirigent. Diskussion. Damp eller Olie? — Kan de bornholmske Kul anvendes? Strøm over Sverige? Jægerm. Rasch: De foreliggende Beregninger gaar ud paa, at det er Kul, der skal bruges. Er der ikke andre Midler, der er billige? Vandkraft har vi ikke. Vind har vi nok af, men jeg véd ikke, om den kan bruges. Saa har vi de bornholmske Kul. Kan de ikke bruges? Desuden tales der om, at Olie er billigere end Kul. Professor Rung: I mit Projekt har jeg valgt Dampkraft. Hvor det drejer sig om Produktion af Vekselstrøm, har Dampkraften visse Fordele fremfor Dieselmotorer. Dernæst er Damp bedre at have med at gøre, naar man skal op paa 1000 Hestes Kræfter og mere. Der er adskillige Værker, der er begyndt med Dieselmotorer — Svinninge f. Eks. —, men der er man netop i disse Dage i Færd med at opstille en Dampturbine. Hvad Økonomien angaar, er det vanskeligt at udtale sig i Øjeblikket. Men før Krigen var der en vis Balance mellem Olie og Kul; steg Kullene i Pris, steg Olien'ogsaa og omvendt. Den rene og skære Brændselspris var maaske nok billigere ved Anvendelse af Olie, men til Gengæld er det dyrere at anlægge Dieselmotorer end Dampkraft. — 6 —