Bornholms Højspændingsværk
Diskussion ført i de Bornholmske Dagblade mellem Hr. Professor Rung og Hr. Driftsbestyrer Engholm

År: 1920

Sider: 14

UDK: 621.31 Gl. Sm.

Emne: SÆRTRYK AF BORNHOLMS TIDENDE

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 26 Forrige Næste
her paa Bornholm før eller senere vil faa et Elektricitetsværk, der omfatter hele Øen. Jeg vil antage, det vil være formaalstjenligt at søge Samarbejde med Rønne Elektricitetsværk for at faa konstateret, om der er Mulighed for Samarbejde. Jeg tror, der er Grund til at overveje det Spørgsmaal, fordi det herværende Elektricitetsværk dog skal gaa til en betydelig Udvidelse inden længe. Dertil kom- mer, at der er sket Henvendelse fra Fabriker udenfor Byen om Strøm. Den kan vi ikke levere. løvrigt er der intet at sige til Professor Rungs Beregninger. Jeg er glad ved, at man har taget Professoren til Raadgiver. Jeg vil give min Tilslutning til den Tanke, som Professor Rung fremsatte, om at etablere et Samarbejde. Elektrisk Jernbanedrift? Folketingsm. Koefoed: Er der Mulighed for, at der kan anvendes elektrisk Drift ved Baner som de bornholmske, og har det Betydning for det Spørgsmaal, her er Tale om. Kunde en eventuel Kabelledning fra Ystad ikke sættes i Forbindelse med en Telefonledning over Sverige til det øvrige Land. Er der økonomisk Fordel derved? Jernbanerne her har prøvet baade tyske og bornholmske Kul, men skønt Haslekullene var bil- ligere i Pris, viste det sig dog, at de var dyrere at anvende end de tyske Kul til 132 Kr. pr. Tons. Prof. Rung: For at elektrisk Drift skal kunne betale sig, skal der være stor Trafik, noget i Ret- ning af Sporvognstrafik. I saa Fald skulde der være 6—7 Tog i Gang paa Banen samtidig. Et Kabel fra Sverige kan ikke kombineres med en Telefonledning. Et Stærkstrøms- og et Svag- strømskabel skal helst anbringes saa langt fra hinanden som muligt for ikke at virke forstyrrende, løvrigt kan man ikke komme ind paa Spørgsmaalet om Elektricitet fra Sverige, da man ikke véd, hvad Svenskerne vil have for Elektriciteten. Hvad Fyringen med de bornholmske Kul angaar, kan det jo være, Fyrene paa Lokomotiverne ikke har egnet sig dertil. Hauge: Man maa se fuldstændig bort fra de her paa Øen værende Brændselsmaterialer til et saadant Værk. Jeg tror, det vil være vanskeligt at skaffe 2—3000 Tons Kul aarlig. Enten maa man bruge udenlandske Kul eller Olie. Men ved store Anlæg er Dampturbinerne de mest fordelagtige. M. H. t. Kulpriserne maa man regne med højere Priser end anført i Beregningen. Rønne Kommune har for kort Tid siden købt Kul til 192 Kr. pr. Ton. Men alligevel, jeg synes ikke, man skal lægge Planerne paa Hylden. En væsentlig Del af Beløbet vilde gaa med, selv om man kunde faa Elektri- citet fra Sverige. Netsystemet skulde man jo have alligevel. Koefoed: Det var ikke nedslaaende for mig, at det ikke kunde lade sig gøre med elektrisk Drift paa de bornholmske Baner. Selv paa Allingebanen, hvor Lokomotiverne er indrettet til bornholmske Kul, kan det ikke be- tale sig at anvende dem. Hvem har Dispositionsret over Planerne? Jægerm. Rasch: Der er gjort et ikke ringe Arbejde i denne Sag baade af Udvalget og Profes- sor Rung. Saa vidt jeg véd, har Amtsraadet stillet Sikkerhed for den Sum, som Forarbejderne har kostet. Hvis jeg har opfattet det rigtigt, skulde den Sum gaa over paa Værket, hvis det blev anlagt. Hvem har iøvrigt Dispoeitionsret over Planerne? Prof. Rung: I Henhold til Ingeniørforeningens Regler er Projektet Ingeniørens Ejendom. Hvis man henlægger Sagen og ad Aare vil tage den op igen, har man Lov til at tage en anden Ingeniør, men det udarbejdede Projekt maa ikke udleveres til vedkommende. Hvis man henvender sig til mig, og jeg er forhindret, vil jeg erklære mig villig til at give Vedkommende fri Dispositionsret over det foreliggende Projekt. Juul Dam: Jeg vil takke Amtsraadet for Bevillingen. Udvalget er blevet enigt om at bede Am- tet overtage Planer o. 1. til der eventuelt senere stilles Krav om at optage Sagen igen. Hr. Hauge sagde, at der var Tale om at udvide Rønne Elektricitetsværk. Men skal dette Værk udvides, vil man staa overfor de samme Vanskeligheder, idet det særlig er Ledningerne, der er dyre. Det er dog maaske den Vej, der her er angivet, vi skal frem. — 8 —